Avansert søk

124 treff

Bokmålsordboka 70 oppslagsord

uavhengig

adjektiv

Betydning og bruk

som ikke er avhengig;
som står fritt;
selvstendig, fri
Eksempel
  • en uavhengig stat;
  • være økonomisk uavhengig;
  • de kom til samme resultat uavhengig av hverandre
  • brukt som substantiv:
    • hun representerer de uavhengige

simpelt flertall

Betydning og bruk

flertall av stemmer uavhengig av det samlede antallet stemmer;

for enhver pris

Betydning og bruk

uavhengig av konsekvensene;

titoisme

substantiv hankjønn

Opphav

etter navnet til Josip Broz Tito, statsleder i Jugoslavia 1945–1980

Betydning og bruk

om eldre forhold: betegnelse for en uavhengig og nasjonalt preget kommunisme

størrelsen/tykkelsen på lommeboka

Betydning og bruk

den økonomiske situasjonen;
Eksempel
  • få helsehjelp uavhengig av størrelsen på lommeboka;
  • prisene er for enhver tykkelse på lommeboka

det autonome nervesystemet

Betydning og bruk

den delen av nervesystemet som opprettholder funksjonen i kjertler, hjertet og organer med glatt muskulatur, og som virker uavhengig av bevisstheten;

bære sin hatt som en vil

Betydning og bruk

være fri og uavhengig;
Se: hatt

fri og frank

Betydning og bruk

ubundet, uavhengig;
Se: frank

den dømmende makten

Betydning og bruk

Eksempel
  • den dømmende makten er uavhengig av den lovgivende og den utøvende makten

selvstendiggjøre, sjølstendiggjøre

verb

Betydning og bruk

gjøre uavhengig

Nynorskordboka 54 oppslagsord

uavhengig

adjektiv

Tyding og bruk

som ikkje er avhengig;
som står fritt;
sjølvstendig, fri
Døme
  • eit uavhengig rike;
  • politisk uavhengige grupper;
  • vere økonomisk uavhengig;
  • eg reiser, uavhengig av vêret
  • brukt som substantiv:
    • han representerer dei uavhengige

titoisme

substantiv hankjønn

Opphav

etter namnet til Josip Broz Tito, statsleiar i Jugoslavia 1945–1980

Tyding og bruk

om eldre forhold: nemning for ein uavhengig og nasjonalt prega kommunisme

i seg sjølv

Tyding og bruk

uavhengig av alt utanforståande;
utan påverknad frå noko anna;
utan at ein tek omsyn til noko anna;
Sjå: sjølv
Døme
  • det er ikkje eit stort problem i seg sjølv

sjølvstendiggjere

sjølvstendiggjera

verb

Tyding og bruk

gjere uavhengig

sjølvstendig

adjektiv

Opphav

etter tysk selbständig, opphavleg ‘som står for seg sjølv’

Tyding og bruk

  1. som tenkjer og handlar utan å rette seg etter andre;
    som rår sjølv;
    fri, uavhengig, ubunden
    Døme
    • ein sjølvstendig institusjon;
    • eg er vorten ein meir sjølvstendig person
    • brukt som adverb:
      • tenkje sjølvstendig
  2. Døme
    • han stod fram som ein sjølvstendig forfattar;
    • dei har knapt tenkt ein sjølvstendig tanke
  3. som driv på eiga hand eller for eiga rekning
    Døme
    • ho er sjølvstendig næringsdrivande

sjølv 2

determinativ

Opphav

norrønt sjalfr

Tyding og bruk

  1. står til eit pronomen for å merkje ut at det er nett den eller det som det er tale om: personleg
    Døme
    • ho sa det sjølv;
    • sjølve stod dei berre og såg på;
    • der kan du sjå sjølv;
    • eg tvilte ofte på meg sjølv;
    • dei spurde seg sjølve om dei var på rett veg
  2. står til eit substantiv for å merkje ut at det er nett den eller det som det er tale om: den verkelege eller eigenlege;
    den rette
    Døme
    • sjølve garden er bra, men husa er dårlege;
    • sjølve sentrum er ikkje så stort;
    • skjere seg inn på sjølve beinet
  3. på eiga hand;
    utan hjelp eller påverknad utanfrå
    Døme
    • ho har gjort alt arbeidet sjølv;
    • dei vil byggje huset sjølve
  4. i eigen person
    Døme
    • er han sjølv heime?
    • kongen sjølv var til stades;
    • eg trur det var sjølve fanden;
    • han var tolmodet sjølv
  5. brukt som adverb: til og med, jamvel
    Døme
    • sjølv ho vart redd;
    • alle, sjølv barna, var med;
    • sjølv for deg blir dette for mykje

Faste uttrykk

  • av seg sjølv
    av eiga kraft;
    utan hjelp;
    utan vanskar
    • idéen kom til henne av seg sjølv;
    • ryddinga går ikkje av seg sjølv
  • for seg sjølv
    aleine
    • han bur for seg sjølv;
    • ho går mykje for seg sjølv i friminutta
  • gå i seg sjølv
    granske seg sjølv, til dømes for å erkjenne skuld
    • vi må gå i oss sjølve og ikkje berre skulde på andre
  • i seg sjølv
    uavhengig av alt utanforståande;
    utan påverknad frå noko anna;
    utan at ein tek omsyn til noko anna
    • det er ikkje eit stort problem i seg sjølv
  • kome til seg sjølv
    få att medvitet;
    bli normal att
    • eg kom først til meg sjølv på sjukehuset
  • seie seg sjølv
    vere sjølvsagt;
    vere innlysande
    • det sa seg sjølv at det ville gå gale
  • sjølv takk
    takk, det same;
    takk til deg òg
    • takk for laget! – Sjølv takk!
  • vere noko for seg sjølv
    vere ulik alle andre;
    merkje seg ut
    • den byen er noko for seg sjølv
  • vere seg sjølv
    oppføre seg slik ein til vanleg gjer
    • her kan eg slappe av og vere meg sjølv
  • vere seg sjølv nok
    ikkje bry seg om nokon annan

ånd

substantiv hokjønn

Opphav

norrønt ǫnd ‘ande, pust, sjel, liv’

Tyding og bruk

  1. medvit og tankeverksemd;
    Døme
    • eit miljø både for ånd og lekam
  2. menneske som merkjer seg ut intellektuelt;
    Døme
    • dei store åndene i antikken;
    • vere den leiande ånda i foreininga
  3. menneskesjel som noko uavhengig av kroppen;
    Døme
    • han for att og fram som ei fredlaus ånd
  4. overnaturleg, ulekamleg vesen;
    Døme
    • vonde ånder;
    • mane ånder
  5. Døme
    • få ånda over seg
  6. Døme
    • ånda i kristendomen;
    • vilkåra må ikkje stå i strid med ånda i traktaten
  7. innstilling til livet og omgjevnadene;
    Døme
    • det er så god ånd i den heimen;
    • det rådde ei god ånd mellom dei;
    • vise god nasjonal ånd;
    • dette er ikkje i Ibsens ånd

Faste uttrykk

  • forsvinne som ei ånd i ein fillehaug
    bli borte fort og lydlaust
  • tenande ånd
    ein som hjelper til på ein diskré måte, utan at det blir lagt merke til

veke

substantiv hokjønn

Opphav

norrønt vika; samanheng med vike (1 og veksle

Tyding og bruk

  1. tidsrom på sju døgn, rekna frå og med måndag til og med søndag
    Døme
    • året har 52 veker;
    • i neste veke;
    • møtast ein gong i veka;
    • bli verande veka ut
  2. tidsrom på sju døgn uavhengig av start- og sluttdag
    Døme
    • vere på ferie i to veker
  3. rekkje av kvardagar i ei veke (1);
    Døme
    • femdagars veke
  4. arrangement, tilskiping eller høgtid som varer (om lag) ei veke (1)

Faste uttrykk

  • til veka
    i komande veke
    • det er meldt mildvêr til veka

ubunden

adjektiv

Tyding og bruk

  1. som ikkje er fastbunden
    Døme
    • hunden står ubunden
  2. fri, uavhengig
    Døme
    • vere ubunden av tidlegare avtaler;
    • ei politisk ubunden avis;
    • ein ubunden stat
  3. i språkvitskap, om substantiv og adjektiv: som ikkje er eintydig spesifisert;
    til skilnad frå bunden (2)
    Døme
    • 'gut' er eit døme på ubunden form av eit substantiv

Faste uttrykk

  • ubunde pronomen
    pronomenet ein (1 som har ein uspesifisert referanse
  • ubunden stil
    uttrykksmåte utan metrisk rytme og rim;
    prosa (1)

realisme

substantiv hankjønn

Opphav

av latin realis; jamfør real (3

Tyding og bruk

  1. haldning som tek utgangspunkt i faktiske tilhøve
    Døme
    • syne ein nøktern realisme;
    • forventinga om økonomisk vekst er det lite realisme i
  2. kunstretning som legg hovudvekta på ei naturtru og nøktern attgjeving av røyndomen;
    jamfør nyrealisme
    Døme
    • etter romantikken i norsk litteratur kom realismen
  3. i filosofi: oppfatning som byggjer på at røynda eksisterer uavhengig av førestillingane våre

Faste uttrykk

  • magisk realisme
    retning innan latinamerikansk etterkrigslitteratur der grensene mellom fantasi og røyndom blir oppheva