Avansert søk

12 treff

Bokmålsordboka 2 oppslagsord

heppe 2

verb

Opphav

av norrønt happ nøytrum ‘hell, lykke’

Betydning og bruk

hende seg, treffe til

heppe 1

substantiv hankjønn eller hunkjønn

Opphav

av heppe (2

Betydning og bruk

Nynorskordboka 10 oppslagsord

heppe 2

heppa

verb

Opphav

av norrønt happ n ‘hell, lykke’

Tyding og bruk

slumpe til, hende, råke
Døme
  • det kan heppe og det kan gleppedet kan lykkast, men det kan òg slå feil

Faste uttrykk

  • heppe etter
    slå til, gå som venta

heppe 1

substantiv hokjønn

Opphav

av heppe (2

Tyding og bruk

Døme
  • det var ei heppe at eg trefte deg

heppen

adjektiv

Opphav

norrønt heppinn

Tyding og bruk

som har slumpelykke med seg;
Døme
  • han var så heppen at han fann att kniven

hepne

substantiv hokjønn

Opphav

av heppen

Tyding og bruk

lagleg hende, slumpelykke, heppe (1

siger

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt sigr

Tyding og bruk

  1. det å vinne over motstandar(ar) (i kamp, krig, strid, tevling)
    Døme
    • vinne siger (over nokon);
    • gå av med sigeren;
    • gå frå siger til siger;
    • kjempe ei sak fram til siger
  2. heppe, lykke (når det gjeld å vinne hyllest)
    Døme
    • det er slik siger med henneho er godt likt, vel omtykt

uheppe 1

substantiv hokjønn

Opphav

jamfør heppe (1

Tyding og bruk

Døme
  • ha uheppe med noko;
  • dette vart til uheppe for han;
  • kome ut for ei uheppe

suksess

substantiv hankjønn

Uttale

suksesˊs eller  sukseˊ

Opphav

gjennom fransk succès, frå latin successus ‘framgang’; samanheng med suksedere

Tyding og bruk

Døme
  • ha suksess som skodespelar;
  • boka vart ein suksess;
  • følgje opp ein suksess

heppe etter

Tyding og bruk

slå til, gå som venta;
Sjå: heppe

vanheppe

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

ring lykke
Døme
  • heppe i vanheppahell i uhell

heming

substantiv hankjønn

Opphav

jamfør norrønt hemingja ‘lykke’

Tyding og bruk

lykke, heppe (særleg med krøtera)