Gå til hovudinnhald
Tilgjenge
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillingar
Kontakt oss
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Vanleg søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøygde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjonar
konjunksjonar
subjunksjonar
interjeksjonar
Nullstill
Listevisning
Søkjehjelp
8 treff
Bokmålsordboka
3
oppslagsord
forsmå
verb
Vis bøyning
Opphav
norrønt
forsmá
,
fra
lavtysk
, opprinnelig med
betydning
‘gjøre liten’
;
beslektet
med
forsmedelig
Betydning og bruk
avslå
,
vrake
Eksempel
forsmå
en gave
;
ta en kake, om du ikke
forsmår
;
bli forsmådd av noen
brukt som adjektiv: som ikke er gjensidig
;
som er avvist
Eksempel
forsmådd
kjærlighet
;
forsmådde ekskjærester
Artikkelside
vrake
verb
Vis bøyning
Betydning og bruk
forkaste som ubrukelig
;
forsmå, vise bort
Eksempel
jenta
vraket
gutten
;
vrake
et forslag
;
vrake
fisk, tømmer
gjøre til vrak, ødelegge
Eksempel
noen melder bilen stjålet etter å ha
vraket
den selv
Faste uttrykk
kunne velge og vrake
kunne ta det en helst vil ha
Artikkelside
forsmedelig
adjektiv
Vis bøyning
Opphav
beslektet
med
forsmedelse
og
forsmå
;
av
foreldet
forsmede
Betydning og bruk
nedverdigende,
skjendig
,
skammelig
Eksempel
havne i en forsmedelig situasjon
;
forsmedelig undertrykking
bitter
(
2
II
, 4)
,
ergerlig
(1)
Eksempel
et
forsmedelig
nederlag
;
en forsmedelig skuffelse
Artikkelside
Nynorskordboka
5
oppslagsord
forsmå
verb
Vis bøying
Opphav
norrønt
forsmá
;
frå
lågtysk
,
opphavleg
med
tyding
‘gjere liten’
Tyding og bruk
vrake
,
avvise
;
vanvyrde
Døme
forsmå ein friar
;
bli forsmådd av nokon
;
forsyn deg, om du ikkje forsmår
brukt som adjektiv: som ikkje er gjensidig
;
som har blitt avvist
Døme
forsmådd kjærleik
;
forsmådde ekskjærastar
Artikkelside
vende ryggen til
Tyding og bruk
vise (nokon) frå seg, svikte, forsmå
;
Sjå:
rygg
Artikkelside
vrake
vraka
verb
kløyvd infinitiv: -a
Vis bøying
Opphav
frå
lågtysk
;
av
vrak
(
1
I)
Tyding og bruk
vande, forsmå, vise bort
;
skilje ut og kvitte seg med
;
kaste
(
3
III)
Døme
jenta vraka guten
;
vrake eit framlegg
;
kunne velje og vrake
–
sjå
velje
(1)
;
vrake fisk
;
vrake tømmer
gjere til vrak, øydeleggje
Artikkelside
rygg
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
hryggr
Tyding og bruk
bakre del av overkropp
Døme
rette ryggen
;
vere brei over ryggen
;
falle ein i ryggen
–
gå til åtak bakanfrå, svike
;
bak ryggen på ein
–
utan at vedkomande veit om det, i smug
øvste del av dyrekropp
Døme
okserygg
;
sitje på ryggen av ein hest
;
katten skyt rygg
(øvste del av) langstrekt fjell, høgdedrag
og liknande
Døme
fjellrygg
;
åsrygg
;
bølgjerygg
del på stol, benk
og liknande
til å lene ryggen mot
;
rygglene
,
ryggstø
bakarste del av bok
Døme
skinnrygg
del av klesplagg som dekkjer ryggen
Døme
hol i ryggen på jakka
Faste uttrykk
ha i ryggen
kunne lite på (noko(n)) til hjelp og støtte
ha ryggen fri
vere sikra retrett
ha sterk rygg
i
overført tyding
: tole mykje
leggje ryggen til
hjelpe til
med ryggen mot veggen
(kjempe) på siste skanse; (slåst) for livet
ta på ryggen
ta på seg ei bør el. eit tungt ansvar
vende ryggen til
vise (nokon) frå seg, svikte, forsmå
Artikkelside
forsmedeleg
adjektiv
Vis bøying
Opphav
samanheng
med
forsmå
;
av forelda
forsmede
Tyding og bruk
skamleg
, vanærande
Døme
kome opp i ein forsmedeleg situasjon
;
forsmedeleg undertrykking
bitter
(
2
II
, 4)
,
ergerleg
(1)
Døme
eit forsmedeleg nederlag
;
gjere forsmedelege feil
Artikkelside