Avansert søk

27 treff

Bokmålsordboka 12 oppslagsord

dygd

substantiv hankjønn eller hunkjønn

Opphav

norrønt dygð, av duge; jamfør dyd

Betydning og bruk

  1. moralsk verdifull egenskap;
    Eksempel
    • det er en dygd å være hjelpsom
  2. vilje til god moral;

dugnad

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt dugnaðr ‘hjelp’; av duge

Betydning og bruk

felles, ulønnet og frivillig arbeid, ofte av praktisk karakter
Eksempel
  • det var god oppslutning på dugnaden;
  • det er satt i gang en nasjonal dugnad;
  • vi har jobbet dugnad flere helger

Nynorskordboka 15 oppslagsord

duste

dusta

verb

Opphav

av dust (1

Tyding og bruk

  1. tørke støv
    Døme
    • duste av bordet
  2. boltre seg, leike
  3. Døme
    • ikkje duste til noko

dugnad

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt dugnaðr ‘hjelp’; av duge

Tyding og bruk

felles, uløna og frivillig arbeid, ofte av praktisk karakter
Døme
  • alt er gjort på dugnad;
  • timevis med dugnad er lagt ned

dugande

adjektiv

Opphav

presens partisipp av duge

Tyding og bruk

  1. dyktig, god, flink;
    Døme
    • dugande folk;
    • vere dugande til noko
  2. brukande, tilstrekkeleg;
    rikeleg, svær
    Døme
    • i dugande stand
    • brukt som adverb:
      • dugande varmt

dug

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt dugr; av duge

Tyding og bruk

Døme
  • ha både hug og dug til noko;
  • det er dug og nerve i filmen

bjå

verb

Opphav

truleg av brå (2

Tyding og bruk

  1. duge, bli (til noko), gagne;
    tene til
  2. vere førebod om, varsle