Gå til hovudinnhald
Tilgjenge
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillingar
Kontakt oss
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Vanleg søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøygde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjonar
konjunksjonar
subjunksjonar
interjeksjonar
Nullstill
Listevisning
Søkjehjelp
209 treff
Bokmålsordboka
76
oppslagsord
megatrend
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Betydning og bruk
særlig framtredende tendens i tiden
;
jamfør
trend
Eksempel
telting i skogen har blitt en megatrend
Artikkelside
hogst
,
hugst
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Opphav
norrønt
hǫgstr
Betydning og bruk
det å
hogge
(1)
, spesielt i skog
;
det å felle trær
Eksempel
skogen ble utsatt for hard
hogst
som etterledd i ord som
flatehogst
tynningshogst
tømmerhogst
sted der det er
eller
blir hogd skog
Artikkelside
i
2
II
preposisjon
Opphav
norrønt
í
Betydning og bruk
omgitt eller omsluttet av noen eller noe
;
innenfor et område, en gruppe, en institusjon
eller lignende
Eksempel
bo i et hus
;
ligge i jorda
;
et hull i veggen
;
i sør
;
nede i dalen
;
stå i forgrunnen
;
ute i mørket
;
være i skogen
;
i Norge
;
i hele verden
;
han kom i en stor, sid frakk
;
ha hendene i lomma
;
det står i brevet
;
arbeide i en butikk
;
gå i første klasse
;
med sorg i hjertet
blandet med
Eksempel
det er vann i melka
med bevegelse mot noe eller inn på et visst avgrenset område eller lignende
Eksempel
slå vann i glasset
;
klatre opp i et tre
;
slå noen i hodet
;
gripe tak i noe
;
hun hvisket meg noe i øret
;
gå i kirken
brukt til å knytte sammen to like
substantiv
: like inntil eller innpå
;
like etter
Eksempel
vi bor vegg i vegg
;
det gikk slag i slag hele ferien
med form
eller
utseende som
Eksempel
stå i en bue
;
gå i ring
mot en ytre flate
Eksempel
klappe i hendene
;
slå hånden i bordet
brukt for å betegne en tilstand, sinnsstemning, virksomhet
eller lignende
Eksempel
leve i fred
;
sitte godt i det
;
få noe i stand
;
falle i søvn
;
være i sin beste alder
;
være i gang
;
stå i stampe
;
sette penger i aksjer
;
dele noe i tre deler
;
slå noe i små biter
brukt for å betegne middel, emne, form, måte, mening
eller lignende
Eksempel
feste båten i et tau
;
si noe i spøk
;
betale 40 000 i skatt
;
tale i lignelser
;
en byste i marmor
;
få lønn i varer
;
Kongens fortjenstmedalje i gull
;
trekke i langdrag
;
i beste mening
brukt om tid
Eksempel
i gamle dager
;
i morgen
;
i juli
;
i øyeblikket
;
i vår tid
;
i våronna
;
det skjedde i 2021
;
talen varte i en time
;
han bodde der i mange år
brukt i uttrykk for at noe er en del av en helhet
Eksempel
eplet er delt i tre deler
;
et skuespill i fem akter
;
han hadde del i gården
med hensyn til
;
når det gjelder
Eksempel
være flink i idrett
;
de er dårlige i matte
;
du er alltid så stor i kjeften
;
gå fram i alder og visdom
;
ha rett i noe
brukt ved ord for materiale, virksomhet, fagområde
og lignende
Eksempel
arbeide i tre
;
professor i historie
brukt ved ord for noe eller noen som en følelse er rettet mot
Eksempel
han er glad i mat
;
han var forelsket i henne
;
jeg gir blaffen i det
brukt som
adverb
i forbindelse med
visse verb
Eksempel
ta i
;
sette i
;
stemme i
;
henge i
Faste uttrykk
i ett og alt
fullstendig, på alle måter
vi to er enige i ett og alt
i og for seg
i seg selv
;
ene og alene
det er i og for seg ikke så rart
Artikkelside
bær
1
I
substantiv
intetkjønn
Vis bøyning
Opphav
norrønt
ber
Betydning og bruk
liten, saftig frukt av forskjellige planter,
for eksempel
blåbær, jordbær og molte
Eksempel
plukke bær i skogen
;
safte bærene fra hagen
i botanikk: saftig
frukt
(2)
som ikke åpner seg når den blir moden, og som i regelen inneholder mange frø
Faste uttrykk
ikke skjønne bæret
ikke forstå noe som helst
elevene skjønte ikke bæret da læreren forklarte ligninger med to ukjente
;
dette skjønner jeg ikke bæret av
Artikkelside
skogoppsynsmann
,
skauoppsynsmann
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Betydning og bruk
person som skal føre tilsyn med skogen i en kommune
Artikkelside
kongle
substantiv
hankjønn eller hunkjønn
Vis bøyning
Opphav
av
norrønt
kǫngull
‘bærklase’
Betydning og bruk
aksformet
frøstand
med harde skjell hos bartrær
Eksempel
plukke kongler i skogen
;
pynte til jul med granbar, mose og kongler
Artikkelside
lysning
1
I
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Opphav
av
lysne
Betydning og bruk
det å bli lysere
;
bedring
Eksempel
en
lysning
i været
;
øyne en
lysning
i situasjonen
åpent, lyst parti i skogen
;
glenne
(1)
Eksempel
de kom til en
lysning
i skogen
Artikkelside
skogstorkenebb
,
skaustorkenebb
substantiv
hankjønn eller intetkjønn
Vis bøyning
Betydning og bruk
plante av slekta
Geranium
som er vanlig i skogen og på fjellet, sjuskjære,
Geranium sylvaticum
Artikkelside
lauve
verb
Vis bøyning
Betydning og bruk
skjære ned løvkvister, før brukt til fôr
få
løv
(1)
Eksempel
skogen
lauver
Artikkelside
katatakse
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Betydning og bruk
i grammatikk
: forbindelse mellom to (setnings)ledd som forutsetter hverandre, og der ingen av leddene kan utelates uten at setningen blir meningsløs
;
hypotakse
og
paratakse
Eksempel
i ‘han arbeider i skogen’ er ‘i skogen’ eksempel på
katatakse
Artikkelside
Nynorskordboka
133
oppslagsord
oppmerking
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
det å merkje opp
Døme
dårleg oppmerking av løypene
merke som viser veg
eller liknande
Døme
følgje oppmerkingane innover skogen
Artikkelside
plukkar
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
person som
plukkar
Døme
det er langt mellom plukkarane sjølv om skogen er full av bær
Artikkelside
øydeleggje
,
øydelegge
øydeleggja, øydelegga
verb
Vis bøying
Opphav
dansk
ødelægge
,
bokmål
ødelegge
;
jamfør
norrønt
leggja í eyði
Tyding og bruk
gjere til inkjes, gjere ende på, utslette
;
rasere
;
smadre
;
knuse
Døme
bombinga hadde øydelagt byen heilt
ofte i
presens partisipp
:
ein øydeleggjande krig
ramponere
;
ska
,
skamfare
øydeleggje
egga på kniven
;
han øydela seg i skogen
påføre sjeleleg skade
;
knekkje
Døme
han kom til å
øydeleggje
guten med den oppsedinga si
òg: ruinere (økonomisk)
gjere ende på, spolere (noko verdifullt)
øydeleggje
venskapen mellom dei
;
øydeleggje
livet sitt med vitlaus framferd
;
øydeleggje
sitt gode namn og rykte
bruke opp,
øyde
(
3
III
, 3)
;
sløse bort
Døme
sonen øydela fort det faren hadde spart i hop
Faste uttrykk
øydeleggje seg
arme seg ut
Artikkelside
orm
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
ormr
;
samanheng
med
latin
vermis
Tyding og bruk
langstrekt, skjelkledd krypdyr
;
slange
(
1
I
, 1)
Døme
vi gjekk oss på orm i skogen
;
vri seg som ein orm
som etterledd i ord som
buorm
hoggorm
slangeliknande krypdyr av underordenen
øgler
som etterledd i ord som
stålorm
langstrekt virvellaust dyr
som etterledd i ord som
innvolsorm
leddorm
rundorm
larve av visse insekt
som etterledd i ord som
kålorm
datavirus
i form av program som kopierer seg sjølv og veks ukontrollert
;
dataorm
Artikkelside
offroad
2
II
adverb
Uttale
åfˊfråod
Opphav
frå
engelsk
Tyding og bruk
utanfor vegen
;
i terrenget
Døme
eg syklar helst offroad i skogen
Artikkelside
pire
4
IV
pira
verb
Vis bøying
Opphav
samanheng
med
spire
(
2
II)
Tyding og bruk
piple fram
;
renne ut
;
leke (i ein tynn stråle)
Døme
vatnet pirte ut av kjeret
vekse fram i ein grann spiss
Døme
kornet pirer fram
;
skogen pirer opp
Artikkelside
openberre
openberra
verb
Vis bøying
Opphav
norrønt
opinbera
;
av
lågtysk
openbaren
Tyding og bruk
gjere kjent
eller
synleg
;
kome fram med
;
syne fram
Døme
openberre
ein løyndom
gjere kjent på overnaturleg vis
Døme
det som er openberra i evangelia
Faste uttrykk
openberre seg
kome til syne
ei hytte openberrar seg i skogen
om guddomleg eller overnaturleg skapning: vise seg i ein synleg skapnad
Jesus openberra seg for disiplane
Artikkelside
openberre seg
Tyding og bruk
Sjå:
openberre
kome til syne
Døme
ei hytte openberrar seg i skogen
om guddomleg eller overnaturleg skapning: vise seg i ein synleg skapnad
Døme
Jesus openberra seg for disiplane
Artikkelside
opning
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
det å opne
Døme
opninga av utstillinga
;
opninga av stemnet
open stad
;
op, hol
Døme
skjørtet har opning i sida
;
ei opning i skogen
som etterledd i ord som
døropning
halsopning
i
overført tyding
: sjanse, utveg
Døme
leite etter ei opning
Artikkelside
der
adverb
Opphav
norrønt
þar
Tyding og bruk
på den staden (eit stykke unna)
;
til skilnad frå
her
Døme
der ute
;
dei der
;
sjå der kjem dei!
set stolen der!
eg kjenner alle som var der
;
dei driv på til dei ligg der
;
dei fann huset, men det var ingen heime der
på det punktet
Døme
der fekk du!
saken må diskuterast, men vi er ikkje der no
brukt etter pronomen eller determinativ for å peike ut nokon eller noko
;
jamfør
derre
Døme
han der er ikkje bra for deg
;
ho der er jammen skarp
;
det der er ikkje noko for meg
brukt som formelt
subjekt
:
det
(
3
III
, 1)
Døme
der var ulv i skogen
brukt til å vise til eit ledd i oversetninga
Døme
huset der dei bur
;
staden der dei sist såg han
Faste uttrykk
der og da
på den staden og det tidspunktet som kjem fram av samanhengen
det hende der og da
;
der og da bestemte vi oss for å bli med
her og der
på spreidde stader
… meg her og … meg der
brukt som hånleg eller nedlatande kommentar til noko som nettopp er nemnt
prosjekt meg her og prosjekt meg der
Artikkelside
Forrige side
Side 2 av 14
Neste side
Resultat per side:
10
20
50
100