Avansert søk

4 treff

Bokmålsordboka 2 oppslagsord

rådig

adjektiv

Opphav

norrønt ráðigr ‘klok’

Betydning og bruk

  1. som kan disponere;
    som har råderett
    Eksempel
    • være rådig over noe
  2. som vet eller kan gi råd (4, 2);

tvilrådig

adjektiv

Opphav

jamfør rådig

Betydning og bruk

som er i tvil;
uviss, usikker, rådvill
Eksempel
  • han var tvilrådig og avventende

Nynorskordboka 2 oppslagsord

rådig, rådug

adjektiv

Opphav

norrønt ráðigr ‘klok’

Tyding og bruk

  1. som har råderett;
    som kan disponere
    Døme
    • vere rådig over noko
  2. som veit eller kan gje råd (3, 2);

tvilrådig, tvilrådug

adjektiv

Opphav

jamfør rådig

Tyding og bruk

som er i tvil;
uviss, usikker, rådvill
Døme
  • ho var framleis tvilrådig og nølande