Gå til hovudinnhald
Tilgjenge
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillingar
Kontakt oss
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Vanleg søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøygde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjonar
konjunksjonar
subjunksjonar
interjeksjonar
Nullstill
Listevisning
Søkjehjelp
17 treff
Bokmålsordboka
8
oppslagsord
eldst
adjektiv
Vis bøyning
Opphav
norrønt
ellztr
,
superlativ
av
gammel
;
jamfør
eldre
Betydning og bruk
som har høyest alder, fra lengst tilbake
Eksempel
min eldste datter
;
hvem er
eldst
av dere?
Norges eldste by
;
fra de eldste tider
Faste uttrykk
de gamle er eldst
eldre mennesker har mest erfaring og er klokest
Artikkelside
gammel
,
gammal
adjektiv
Vis bøyning
Opphav
norrønt
gamall
,
jamfør
eldre
;
eldst
Betydning og bruk
som har levd lenge
;
av høy alder
;
merket av elde
Eksempel
en
gammel
mann
;
den gamle kvinnen
;
den gamle hunden
;
se
gammel
ut
;
bli gammel før tiden
brukt
som substantiv
:
unge og gamle
om ting: som har vært til eller vært i bruk lenge
;
dårlig på grunn av elde
;
utslitt
(1)
Eksempel
et gammelt hus
;
gamle klær
;
gammelt brød
;
verdifulle, gamle bilder
;
de gamle møblene var de fineste
;
dette er bare noe
gammelt
skrap
brukt som
adverb
:
det lukter gammelt av sengetøyet
tradisjonell
,
vanlig
,
velkjent
Eksempel
gamle fraser
;
gamle takter
;
han var fortsatt den gamle, gode
;
av godt,
gammelt
merke
;
en god,
gammel
skikk
;
det er den gamle historien
;
et
gammelt
ord sier at …
brukt som
substantiv
:
de kombinerte gammelt og nytt da de innredet huset
som har sitt opphav i fortiden
;
som har vart lenge
Eksempel
vi er gamle venner
;
gammelt
vennskap
;
gammel gjeld
;
slå den gamle rekorden
som har vært lenge i en bestemt rolle, et bestemt yrke
eller lignende
;
erfaren
Eksempel
en
gammel
jeger
;
en
gammel
kjenning av politiet
;
uttale seg som
gammel
sjømann
;
være
gammel
i gamet
som var før
;
tidligere
Eksempel
her gikk den gamle veien
;
i
gammel
tid
;
de gamle romere
;
både den gamle og den nye læreren møtte opp
av en viss alder
Eksempel
hun er 17 år
gammel
;
hvor
gammel
er du?
ikke være gammel nok til å kjøpe alkohol
Faste uttrykk
den gamle verden
fellesbetegnelse for de verdensdelene som oldtidens europeere kjente: Europa, Asia og Afrika
;
til forskjell fra
den nye verden
fra gammel tid
fra langt tilbake i tid
ritualer, guder og seremonier fra gammel tid
fra gammelt av
fra lang tid tilbake (og fremdeles)
her har det fra gammelt av vært drevet reindrift
gammel vane er vond å vende
det er vanskelig å legge av seg en innarbeidet vane
i gamle dager
før i tiden
i gammel tid
før i tiden
på sine gamle dager
i alderdommen
ved det gamle
som før
;
uendret
Artikkelside
vennegjeng
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Betydning og bruk
gruppe med personer som er venner med hverandre
Eksempel
ha en avtale med vennegjengen
;
være eldst i vennegjengen
Artikkelside
størst
adjektiv
Vis bøyning
Opphav
norrønt
stǿrstr
,
superlativ
av
stor
;
jamfør
større
Betydning og bruk
i høyeste grad stor
Eksempel
det største rommet
;
med den største glede
som har høyest alder
;
eldst
Eksempel
hun er størst av søskenene
Artikkelside
så
5
V
adverb
Opphav
norrønt
svá
Betydning og bruk
brukt om hendelse eller handling som skjer like etter eller på et (litt) senere tidspunkt
;
deretter
(1)
,
etterpå
Eksempel
først tok hun på seg jakke, så lue, så skjerf og votter
;
da jula kom, så satte kulda inn
;
først til Bodø, så til Tromsø
;
så var det det ene og så det andre
;
så en dag ringte det på døra
som en følge eller konsekvens av det som kommer før
;
dermed
,
altså
(1)
Eksempel
så er den saken avgjort
;
hadde jeg penger, så skulle jeg kjøpe meg bil
;
ring meg når du er på vei, så skal jeg sette på middagen
;
når du ikke vil, så må du
;
kom hit, så skal du få se
;
så er den saken avgjort
i grad eller omfang som blir nevnt eller som framgår av sammenhengen
Eksempel
det er ikke så lite
;
de brukte så altfor lang tid
;
det er ikke så sikkert
;
jeg har det ikke så verst
;
du tar så skammelig feil
;
det har du så evig rett i
;
nei, så sørgelig!
det er ikke så nøye
;
jeg sier så mange takk
;
folk sier så mye
;
det var så vakkert vær
;
vi ses ikke så ofte
;
ble du så redd?
de er pokker så lure
;
tre ganger så mange
;
dobbelt så stor
;
så stor som du er, burde du vite bedre
;
skrik ikke så høyt!
i større grad enn forventet
Eksempel
jeg er så dum!
au, det svir så
;
det blåser så ute i dag
;
den koster så mye
på den eller den måten
;
slik
(4)
Eksempel
én vil ha det så, en annen så
;
var det så du sa?
de sier så
;
om jeg må si det så
;
det er ikke så at vi kan tvinge fram en avgjørelse
;
nei, nei, ikke så
;
så må du gjøre
i tillegg
;
dessuten
,
dertil
(2)
Eksempel
grønnsaker er godt, og så er det sunt
;
hun var høyest i klassen, men så var hun jo eldst
som refererer til noe tidligere
;
dette, slik
Eksempel
de sier så
;
var det så du tenkte å gjøre det?
i så fall
brukt forsterkende
;
enn
(
3
III
, 3)
Eksempel
hvor en så kommer
;
han lover hva det så skal være
brukt i utrop for å understreke det som kommer etter
Eksempel
så, du har ikke kjennskap til dette?
så, du vil ikke?
brukt i utrop for å slå fast at noe er ferdig, avsluttet
eller lignende
;
sånn
(6)
Eksempel
så, da var vi ferdige her
Faste uttrykk
om så bare
i det minste
du må komme inn, om så bare et kvarter
;
du må spise litt, om så bare et knekkebrød
om så er
hvis det nå er slik (som nettopp nevnt)
vi kan begynne i morgen, om så er
så der
ikke særlig bra
;
så som så
været var så der hele ferien
så lenge
inntil videre
;
foreløpig
(1)
du kan vente her så lenge
brukt som avskjedshilsen når en skal møtes igjen snart
ha det bra så lenge!
så som
brukt foran oppregning: som, for eksempel
strikkede ting, så som luer, skjerf og votter
så som så
ikke særlig bra
eksamen gikk så som så
så visst
uten tvil
;
visselig
så visst kan hun svømme
;
jeg er så visst ikke den første som sier dette
så, så
brukt for å roe ned eller trøste
så, så, dette ordner seg
Artikkelside
eldre
adjektiv
Vis bøyning
Opphav
norrønt
ellri
,
sen
norrønt
eldri
,
beslektet
med
engelsk
old
,
jamfør
tysk
alt
‘gammel’
,
komparativ
av
gammel
;
jamfør
eldst
Betydning og bruk
av høyere alder
Eksempel
du er
eldre
enn meg
;
eldre
steinalder
nokså gammel
;
tilårskommen
Eksempel
eldre
arbeidere
;
en
eldre
dame
;
i
eldre
tid
;
eldre språk
brukt som substantiv: gamle mennesker
de
eldre
som har vært lenge på et sted, i et yrke eller lignende
Eksempel
han er eldre i jobben enn kollegaen
Faste uttrykk
den eldre
brukt etter navn: den eldste av to med samme navn (ofte far og sønn)
;
forkortet
d.e.
Pieter Brueghel den eldre
den eldre generasjonen
ofte brukt om foreldregenerasjonen eller i sammenligninger mellom de etablerte versus de nye
norske ledere fra den eldre generasjonen
på sine eldre dager
i alderdommen
Artikkelside
de gamle er eldst
Betydning og bruk
eldre mennesker har mest erfaring og er klokest
;
Se:
eldst
Artikkelside
altså
adverb
Opphav
av
tysk
also
;
påvirket av
alt
(
3
III)
Betydning og bruk
av den grunn
;
følgelig
,
derfor
Eksempel
jeg er ateist, altså tror jeg ikke på Gud
;
du er eldst,
altså
går du først
;
de likte sport, altså gledet de seg til OL
i forsterkende betydning på slutten av et utsagn eller utrop
Eksempel
det er helt sant,
altså
!
det går slettes ikke an, altså!
folk, altså!
det var veldig fint, altså
brukt som innledning eller overgang for å presisere, utdype eller oppsummere
Eksempel
altså
, som jeg sa, reiser vi på fredag
;
nei, altså, det var ikke det jeg mente
;
vertskapet, altså den som inviterer
Artikkelside
Nynorskordboka
9
oppslagsord
eldst
adjektiv
Vis bøying
Opphav
norrønt
ellztr
,
superlativ
av
gammal
;
jamfør
eldre
Tyding og bruk
som har høgast alder, frå lengst tilbake
Døme
han er den eldste av barna
;
den eldste byen i landet
;
frå dei eldste tider
Faste uttrykk
dei gamle er eldst
eldre menneske har mest erfaring og er klokast
Artikkelside
eldast
verb
Vis bøying
Opphav
norrønt
eldast
;
av
elde
(
4
IV)
Tyding og bruk
bli gammal eller eldre
;
aldrast
Døme
byrje å
eldast
;
eldast
seint
;
dei har eldst sidan sist
Artikkelside
gammal
,
gamal
adjektiv
Vis bøying
Opphav
norrønt
gamall
,
jamfør
eldre
;
eldst
Tyding og bruk
som har levd lenge
;
tilårskomen
;
merkt av elde
Døme
ein
gammal
mann
;
den gamle kvinna
;
den gamle hesten
;
gamle folk
;
bli
gammal
og grå
;
bli
gammal
før tida
brukt som
substantiv
dei gamle i samfunnet
;
både gamle og unge var samla
om ting: som har vore til
eller
vore i bruk lenge
;
dårleg som følgje av elde
;
utsliten
(1)
Døme
ei
gammal
stove
;
gamle klede
;
ein gammal ljå
;
ei verdifull gammal sølje
;
ta vare på dei gamle trehusa
;
noko
gammalt
skrap
;
gammal
mat
brukt som
adverb
det luktar
gammalt
av fisken
tradisjonell
,
hevdvunnen
,
velkjend
Døme
gamle segner
;
gamle viser
;
gamle sanningar
;
den same gamle leksa
;
på den gamle måten
brukt som
substantiv
:
gammalt
og nytt side om side
;
fortelje
gammalt
med opphav i fortida
;
som har eksistert lenge (slik det no er)
Døme
gamle vener
;
gammal
usemje
;
gammal venskap
;
gammal
gjeld
;
garden er
gammal
i ætta
som har vore lenge i ei viss rolle, eit visst yrke
eller liknande
;
røynd
(
2
II)
Døme
ein
gammal
tråvar
;
du er den gode gamle
;
vere
gammal
i tralten
;
han vart ikkje
gammal
der i garden
som var før
;
tidlegare
Døme
den gamle vegen gjekk der
;
i det gamle Hellas
;
den gamle og den nye formannen
;
dei gamle romarane
;
den gamle teljemåten
;
det gamle året
brukt som
adverb
gammalt
var det slik
av ein viss alder
Døme
ho er ti år
gammal
;
kor
gammal
er du?
eg er like
gammal
som du
;
ho er ikkje
gammal
nok til å byrje på skulen
Faste uttrykk
den gamle verda
fellesnemning for dei verdsdelane som oldtidas europearar kjende til: Europa, Asia og Afrika
;
til skilnad frå
den nye verda
etter gammalt
som før i tida
slik seier dei etter
gammalt
frå gammal tid
frå langt attende i tid
kjende julesongar frå gammal tid
frå gammalt av
frå langt attende i tid (og framleis)
her har dei drive med ysting av geitemjølk frå gammalt av
gammal vane er vond å vende
det er vanskeleg å leggje av seg ein innarbeidd vane
i gamle dagar
før i tida
i gammal tid
før i tida
med/ved det gamle
som før
;
uendra
på sine gamle dagar
i alderdomen
Artikkelside
så
5
V
,
so
3
III
adverb
Opphav
norrønt
svá
Tyding og bruk
brukt om hending eller handling som skjer like etter eller på eit (litt) seinare tidspunkt
;
deretter
(1)
,
etterpå
Døme
først stod dei opp, så åt dei frukost
;
han tok på seg jakke, så skjerf, så hue og vottar
;
først Berlin, så til Paris
;
da han kom inn, så ringde telefonen
;
så ein dag dukka dei opp
;
så var det det eine, så var det det andre
som ei følgje eller konsekvens av det som kjem før
;
dermed
,
altså
(1)
Døme
han drog, så var det berre ho igjen
;
hadde eg pengar, så skulle eg kjøpe ein ny båt
;
kom hit, så skal du sjå
;
viss du kjem, så skal eg lage rommet klart til deg
;
når du ikkje vil, så må du
;
så er den saka avgjord
i grad eller omfang som blir nemnd eller som går fram av samanhengen
Døme
kjolen er så stor at ho druknar i han
;
dobbelt så stor som dei andre
;
så fager og ung han er
;
nei, så hyggjeleg å sjå dykk
;
det er ikkje så sikkert
;
dobbelt så stor
;
vi treffest ikkje så ofte
;
han er så redd
;
ikkje så verst
;
det er ikkje så nøye
;
ha det så godt
;
så lenge du vart
i større grad enn venta
Døme
så dum du er
;
au, det svir så!
kvar har du vore så lenge?
på den
eller
den måten
;
slik
(4)
Døme
så skal du gjere
;
vegen er ikkje så at ein kan køyre
;
dei seier så
;
det er ikkje så at vi kan tvinge fram eit møte no
i tillegg
;
dessutan
,
dertil
(2)
Døme
grønsaker er godt, og så er det sunt
;
han er den høgaste i klassa, men så er han jo eldst
som refererer til noko tidlegare
;
dette, slik
Døme
var det så du sa?
dei seier så
;
i så fall
;
i så tilfelle
brukt i utrop for understreke det som kjem etter
Døme
så, du visste ikkje det?
så, det er her de sit?
brukt i utrop for å slå fast at noko er ferdig, avslutta
eller liknande
;
sånn
(6)
Døme
så, da var vi ferdige for i dag
Faste uttrykk
om så er
viss det no er slik (som nett nemnd)
eg kan gjerne arbeide heile natta, om så er
så der
ikkje særleg bra
;
så som så
eksamen gjekk så der
så lenge
inntil vidare
;
førebels
eg går ut og ventar så lenge
brukt som avskilshelsing når ein snart skal møtast att
ha det bra så lenge!
så som så
ikkje særleg bra
eksamen gjekk så som så
så visst
utan tvil
;
visseleg
han er så visst ingen svindlar
;
så visst eg vil ta ein kaffi
så, så
brukt for å roe ned eller trøyste
så, så, det ordnar seg snart
Artikkelside
størst
adjektiv
Vis bøying
Opphav
norrønt
stǿrstr
,
superlativ
av
stor
;
jamfør
større
Tyding og bruk
i høgste grad stor
Døme
det største huset
;
med største glede
som har høgast alder
;
eldst
Døme
han er størst av barna i familien
Artikkelside
eldre
adjektiv
Vis bøying
Opphav
norrønt
ellri
,
seint
norrønt
eldri
,
samanheng
med
engelsk
old
,
jamfør
tysk
alt
‘gammal’
,
komparativ
av
gammal
;
jamfør
eldst
Tyding og bruk
av høgare alder, frå lenger tilbake
Døme
du er eldre enn eg
;
eldre steinalder
nokså gammal
;
tilårskomen
Døme
eit eldre ektepar
;
ein eldre mann
;
i eldre tid
;
eldre hus
;
eit eldre blogginnlegg
brukt som substantiv: gamle menneske
dei eldre
;
fest for eldre
som har vore lenger på ein stad, i eit yrke
eller liknande
Døme
ho er eldre i stillinga enn han
Faste uttrykk
den eldre
brukt etter namn: den eldste av to med same namn (ofte far og son)
;
forkorta
d.e.
Kristian Elster den eldre
den eldre generasjonen
ofte brukt om foreldregenerasjonen eller i samanlikningar mellom dei etablerte versus dei nye
samle inn forteljingar frå den eldre generasjonen i bygda
på sine eldre dagar
i alderdomen
Artikkelside
dei gamle er eldst
Tyding og bruk
eldre menneske har mest erfaring og er klokast
;
Sjå:
eldst
Artikkelside
førstnemnd
,
fyrstnemnd
adjektiv
Vis bøying
Tyding og bruk
som er nemnd først, særleg av to
;
jamfør
sistnemnd
Døme
den
førstnemnde
er eldst
Artikkelside
altså
,
altso
adverb
Opphav
av
tysk
also
;
med innverknad frå
alt
(
3
III)
Tyding og bruk
av den grunn
;
følgjeleg
,
derfor
;
såleis
Døme
altså
var det likevel sant
;
du er eldst,
altså
går du først
;
dei drog seinare enn dei planla, altså kjem dei litt forseinka
i forsterkande tyding på slutten av ei utsegn eller eit utrop
Døme
det går ikkje an, altså!
du, altså!
på ein positiv måte, altså
;
eg har så lyst, altså
brukt som innleiing eller overgang for å presisere, utdjupe eller slå fast noko
Døme
altså, eg veit ikkje, for å vere ærleg
;
nei, altså, det var ikkje det eg meinte
;
altså gjer vi som vi har avtalt
;
vi går mykje på ski, altså langrenn
Artikkelside