Avansert søk

3 treff

Bokmålsordboka 1 oppslagsord

moment 1

substantiv intetkjønn

Uttale

momenˊt

Opphav

fra latin , av movere ‘bevege’; jamfør norrønt momenta

Betydning og bruk

  1. i fysikk: virkning av en kraft på et legeme
  2. medvirkende faktor eller omstendighet;
    Eksempel
    • mange momenter spiller inn;
    • bringe nye momenter inn i diskusjonen;
    • sløyfe et viktig moment i beskrivelsen
  3. del av turnøvelse med tanke på vanskegrad

Nynorskordboka 2 oppslagsord

overgang

substantiv hankjønn

Opphav

jamfør norrønt yfirgangr

Tyding og bruk

  1. stad der ein kan kome seg over ein veg, ein jernbane og anna
  2. staden der unnarennet går over i sletta
    Døme
    • hopparen var ustø i overgangen
  3. fortsett reise med anna tog, annan buss eller liknande;
    Døme
    • trikkebilletten gjev rett til fri overgang til andre ruter
  4. det å gå over frå noko til noko anna
    Døme
    • overgangen frå sjøverts til landverts trafikk;
    • framstillinga hadde for mange brå overgangar mellom momenta;
    • overgang til katolisismen;
    • overgangen frå skule til arbeidsliv;
    • fotballspelaren tenkte på overgang til ein annan klubb
  5. kortvarig, forbigåande tilstand;
    mellomstadium;
    Døme
    • overgangen mellom natt og dag;
    • overgangen mellom romantikk og realisme;
    • det er berre ein overgang

moment 1

substantiv inkjekjønn

Uttale

momenˊt

Opphav

frå latin , av movere ‘setje i rørsle’; jamfør norrønt momenta

Tyding og bruk

  1. i fysikk: verknad av ei kraft på ein lekam
  2. medverkande faktor eller omstende;
    Døme
    • det er mange moment som spelar inn;
    • sløyfe eit vesentleg moment i skildringa
  3. del av turnøving med tanke på vanskegrad