Avansert søk

Eitt treff

Nynorskordboka 82 oppslagsord

skunde 3

skunda

verb

Opphav

norrønt skunda

Tyding og bruk

få til å vere snar;
drive på;
setje fart i
Døme
  • det skundar pådet hastar

Faste uttrykk

  • skunde på
    be (nokon) snøgge seg
  • skunde seg
    vere snar

skunde 1

substantiv hokjønn

Opphav

samanheng med kyndel

Tyding og bruk

brand (1), kyndel til å lyse med

skunde 2

substantiv hokjønn

Opphav

av skunde (3

Tyding og bruk

laust liv;
Døme
  • ha skundamåtte på do i ei hast

rappe seg

Tyding og bruk

skunde seg;
Sjå: rappe
Døme
  • rappe seg heim

rappe 2

rappa

verb

Opphav

av rapp (5

Faste uttrykk

  • rappe seg
    skunde seg
    • rappe seg heim

onne

onna

verb

Tyding og bruk

  1. drive med onn (1)
    Døme
    • dei var der og onna
  2. drive på, skunde på

ame 2

ama

verb
kløyvd infinitiv: -a

Opphav

norrønt ama, amast; samanheng med amper

Tyding og bruk

  1. drive, skunde (på);
  2. skunde, røyne seg

Faste uttrykk

  • ame seg til
    lage seg til, terge, erte

idke 2

idka

verb

Opphav

norrønt íðka; jamfør id (1

Tyding og bruk

  1. vere idug
  2. kome atter og atter, ta seg opp att, gnage
    Døme
    • det idka opp att
  3. vente med uro, ottast

Faste uttrykk

  • idke på
    drive på
  • idke seg
    skunde seg

idke seg

Tyding og bruk

skunde seg;
Sjå: idke

mone, monne

mona, monna

verb
kløyvd infinitiv: -a

Opphav

norrønt muna; jamfør mon

Tyding og bruk

  1. gjere verknad;
    duge, hjelpe, forslå
    Døme
    • det monar lite;
    • ta i så det monar
  2. vekse, auke;
    gå framover;
    kome seg
    Døme
    • det monar jamt

Faste uttrykk

  • mone på
    skunde på, drive på