Avansert søk

Eitt treff

Nynorskordboka 5 oppslagsord

grade

grada

verb
kløyvd infinitiv: -a

Opphav

av grad (2

Tyding og bruk

  1. ta bort grad (2, 1) på arbeidsstykke
  2. felle inn med grad (2, 2)
    Døme
    • grade stykka i hop;
    • grade utor

grad 1

substantiv hankjønn eller hokjønn

Opphav

av latin gradus ‘steg, trinn’

Tyding og bruk

  1. steg på ein konkret eller abstrakt skala;
    Døme
    • landet har stor grad av sjølvforsyning;
    • ulike grader av straff;
    • grada av stønad kan variere;
    • i den grad ein kan kalle dette venskap
  2. rang, nivå av utvikling
    Døme
    • akademisk grad;
    • embetseksamen av lågare grad
  3. i språkvitskap: nemning for formene positiv, komparativ og superlativ av eit adjektiv (eller adverb)
    Døme
    • norske adjektiv blir bøygde i grad (fin – finare – finast) og genus
  4. i matematikk: potens (2)
    Døme
    • ei likning av første, andre eller tredje grad har den ukjende i første, andre eller tredje potens
  5. eining for vinkelmål som svarer til ¹⁄₉₀ av ein rett vinkel, ¹⁄₃₆₀ av ein sirkel;
    jamfør gon
    Døme
    • ein vinkel på 60 grader;
    • eit vinkelmål på 60°
  6. eining for inndeling i meridianar og parallellsirklar
    Døme
    • på 67 grader nordleg breidd;
    • 70° nord
  7. eining for temperatur
    Døme
    • vatn koker ved 100 grader celsius (100 °C);
    • det er 25 grader ute

Faste uttrykk

  • forhøyr av tredje grad
    forhøyr under tortur
  • gå gradene
    avansere steg for steg (i eit yrke eller liknande)
  • i/til ei viss grad
    til dels, litt
    • i ei viss grad kan ein seie det
  • stige i gradene
    rykkje opp;
    avansere
  • så til dei grader
    brukt forsterkande;
    særs, veldig, i høg grad
    • konserten innfridde så til dei grader;
    • ho var så til dei grader misunneleg

galon

substantiv hankjønn

Opphav

av fransk galonner ‘kante’

Tyding og bruk

band eller snor til pynt, til dømes på uniform for å vise grada;

entropi

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

i fysikk og kjemi: mål for grada av uorden i eit system
Døme
  • lova om aukande entropi

superlativ 1

substantiv hankjønn

Opphav

latin (gradus) superlativus ‘den høgaste (grada)'

Tyding og bruk

i grammatikk: høgaste grad ved gradbøying av adjektiv og adverb; jamfør positiv (1 og komparativ (1
Døme
  • «rikast» er superlativ av «rik»