Avansert søk

Eitt treff

Nynorskordboka 8 oppslagsord

rime 2

rima

verb

Opphav

av rim (2

Tyding og bruk

leggje seg rim (2
Døme
  • det har rima i natt

rime 3

rima

verb

Opphav

av rim (3

Tyding og bruk

  1. Døme
    • vere flink til å rime
    • ha ein viss lydleg likskap
      • «vin» rimar på «svin»
  2. gå i hop, høve
    Døme
    • dette rimar ikkje med det ho sa før

rime 1

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt rimi

Tyding og bruk

langt (skogvakse) høgdedrag, jordrygg, rinde

hele 2

hela

verb
kløyvd infinitiv: -a

Opphav

norrønt héla; av hele (1

Tyding og bruk

fryse til rim;
Døme
  • det helar på marka

rimeleg

adjektiv

Opphav

av rime (3, 2)

Tyding og bruk

  1. Døme
    • ein rimeleg hypotese
  2. Døme
    • det var rimeleg at han vart sint
  3. Døme
    • ver no litt rimeleg da!
  4. Døme
    • ein rimeleg pris;
    • dressen var rimeleg
  5. Døme
    • det var ei rimeleg tøff oppgåve

stemme 2

stemma

verb

Opphav

av stemme (1

Tyding og bruk

  1. i uttrykk
  2. Døme
    • stemme gitaren
  3. få i eit visst huglynne;
    Døme
    • situasjonen stemmer til alvor
    • i perfektum partisipp:
      • vere venleg stemd motlike; sjå med velvilje på
  4. uttale ein språklyd med svingande røystband;
    gjere klangfør;
    i perfektum partisipp:
    Døme
    • b, d og g er stemde lydar og p, t og k er dei tilsvarande ustemde
  5. vere i samsvar med;
    vere rett;
    Døme
    • det du seier, stemmer ikkje;
    • reknestykket stemmer;
    • måla stemmer ikkje

Faste uttrykk

  • stemme i
    setje i med, byrje (å syngje el. spele)
  • stemme tonen ned
    òg: dempe seg
  • vere stemd for
    ha hug til, helst vilje, føretrekkje

rinde

substantiv hankjønn

Opphav

samanheng med rande (1

Tyding og bruk

berg- eller jordrygg, rime (1

riming

substantiv hokjønn

Tyding og bruk