Avansert søk

11 treff

Bokmålsordboka 0 oppslagsord

Nynorskordboka 11 oppslagsord

peng, penge

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt pen(in)gr, frå vestgermansk

Tyding og bruk

  1. mynt (1) (eller pengesetel)
    Døme
    • mora gav ungen ein peng
  2. i fleirtal: myntar eller setlar brukte som verdimål og betalingsmiddel
    Døme
    • norske pengar;
    • ha pengar i lommeboka
  3. i fleirtal: verdi som pengesetlar og myntar har;
    pengesum;
    Døme
    • tene pengar;
    • leggje seg opp pengar;
    • ha pengar i banken;
    • dei lånte pengar til bil

Faste uttrykk

  • ein billig penge
    ein liten pengesum
    • det var mange bøker til sals for ein billig penge
  • for alle pengane
    brukt for å uttrykkje intensitet og entusiasme
    • moro for alle pengane;
    • stå på for alle pengane
  • friske pengar
    pengar frå ei ny kjelde
    • det kom ingen friske pengar til vegbygging
  • ha pengar mellom hendene
    ha pengar ein kan bruke
  • kaste pengar ut av vindauget
    bruke pengar til inga nytte
  • reine ord for pengane
    klar tale;
    sanninga
  • store pengar
    mykje pengar;
    stor forteneste
    • tene store pengar;
    • dei tapte store pengar
  • svarte pengar
    skattepliktige pengar som ein lèt vere å betale skatt for

kaste pengar ut av vindauget

Tyding og bruk

bruke pengar til inga nytte;
Sjå: peng

friske pengar

Tyding og bruk

pengar frå ei ny kjelde;
Sjå: peng
Døme
  • det kom ingen friske pengar til vegbygging

svarte pengar

Tyding og bruk

skattepliktige pengar som ein lèt vere å betale skatt for;
Sjå: peng, svart

store pengar

Tyding og bruk

mykje pengar;
stor forteneste;
Sjå: peng
Døme
  • tene store pengar;
  • dei tapte store pengar

for alle pengane

Tyding og bruk

brukt for å uttrykkje intensitet og entusiasme;
Sjå: peng
Døme
  • moro for alle pengane;
  • stå på for alle pengane

ha pengar mellom hendene

Tyding og bruk

ha pengar ein kan bruke;
Sjå: peng

penning

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt peningr, frå gammalengelsk; same opphav som peng

Tyding og bruk

  1. mynt av lågaste verdi i mellomalderen
  2. pengar
    Døme
    • ha mykje penning

reine ord for pengane

Tyding og bruk

klar tale;
sanninga;
Sjå: ord, peng, rein

mynt

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt mynt, gjennom gammalengelsk og lågtysk; frå latin moneta ‘mynt(verkstad)'

Tyding og bruk

  1. stempla metallstykke som blir brukt til betaling
    Døme
    • samle på myntar;
    • prege mynt
  2. side av ein mynt (1) som viser verdien;
  3. Døme
    • gangbar mynt;
    • betale med klingande mynt;
    • vere fri for mynt;
    • norsk mynt
  4. stad der dei lagar myntar

Faste uttrykk

  • gje att med same mynt
    gje att med dei same midla som blir brukte mot ein sjølv;
    gje svar på tiltale
  • kaste mynt og krone
    avgjere noko ved å kaste eit pengestykke og sjå kva for ei side som blir liggjande opp
  • slå mynt på
    tene på eller ha fordel av noko
    • partiet prøvde å slå mynt på tragedien for å sikre seg fleire veljarar
  • svare med same mynt
    svare med dei same midla som blir brukte mot ein sjølv;
    gje svar på tiltale