Gå til hovudinnhald
Tilgjenge
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillingar
Kontakt oss
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Vanleg søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøygde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjonar
konjunksjonar
subjunksjonar
interjeksjonar
Nullstill
Listevisning
Søkjehjelp
34 treff
Bokmålsordboka
15
oppslagsord
inndeling
substantiv
hankjønn eller hunkjønn
Vis bøyning
Betydning og bruk
det å dele inn eller bli inndelt
Eksempel
en inndeling i klasser
måte noe er delt inn på
Eksempel
kartet viser
inndelingen
av norske dialekter
Artikkelside
omklassifisere
verb
Vis bøyning
Betydning og bruk
endre inndeling for
;
jamfør
klassifisere
Eksempel
veien blir omklassifisert til riksvei
Artikkelside
kompasstrek
,
kompass-strek
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Betydning og bruk
strek i
kompassrose
som viser inndeling i grader
Eksempel
det er vanlig med 32 kompasstreker
Artikkelside
null
1
I
substantiv
hankjønn eller intetkjønn
Vis bøyning
Opphav
av
null
(
3
III)
Betydning og bruk
talltegnet 0
Eksempel
en ganger et helt tall med 10 ved å sette til en
null
nullpunkt på en inndeling eller på en skala
;
frysepunkt
(1)
Eksempel
temperaturen er under
null
karakteren 0
Eksempel
få en
null
i norsk
ubetydelig person
;
ubetydelighet
(1)
Eksempel
han er bare et
null
Artikkelside
kompassrose
substantiv
hankjønn eller hunkjønn
Vis bøyning
Betydning og bruk
sirkelrund skive på
kompass
med inndeling i kompassretninger og grader
Artikkelside
kapittelinndeling
substantiv
hankjønn eller hunkjønn
Vis bøyning
Betydning og bruk
inndeling
(1)
av tekst i
kapitler
Eksempel
temaet i boka gjenspeiler seg i kapittelinndelingen
Artikkelside
hyperonym
substantiv
intetkjønn
Vis bøyning
Opphav
av
gresk
onyma
‘navn’
Betydning og bruk
ord for et mer omfattende begrep i forhold til en finere inndeling
;
jamfør
hyponym
Eksempel
‘fugl’ er et
hyperonym
til ‘spurv’
Artikkelside
hyponym
substantiv
intetkjønn
Vis bøyning
Opphav
av
gresk
onyma
‘navn’
Betydning og bruk
ord for noe som hører til en finere inndeling av et mer omfattende begrep
;
jamfør
hyperonym
Eksempel
‘spurv’ er et
hyponym
til ‘fugl’
Artikkelside
gradasjon
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Opphav
av
latin
gradus
‘trinn’
Betydning og bruk
det å gradere
;
inndeling i grader
;
trinnvis stigning
Artikkelside
gradinndeling
substantiv
hankjønn eller hunkjønn
Vis bøyning
Betydning og bruk
inndeling i grader
Artikkelside
Nynorskordboka
19
oppslagsord
inndeling
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
det å dele inn
eller
bli inndelt
Døme
inndeling av deltakarane etter alder
inndelingsmåte
,
skipnad
Døme
kartet syner inndelinga av målføra
Artikkelside
omklassifisere
omklassifisera
verb
Vis bøying
Tyding og bruk
endre inndeling for
;
jamfør
klassifisere
Døme
langsiktig gjeld vart omklassifisert til kortsiktig gjeld
Artikkelside
kompasstrek
,
kompass-strek
substantiv
hankjønn eller inkjekjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
strek i
kompassrose
som syner inndeling i grader
Døme
det er vanleg med 32
kompasstrekar
Artikkelside
null
1
I
substantiv
hankjønn eller inkjekjønn
Vis bøying
Opphav
av
null
(
3
III)
Tyding og bruk
talteiknet 0
Døme
ein gongar eit heilt tal med 10 med å setje til ein null
nullpunkt på ei inndeling eller på ein skala
;
frysepunkt
(1)
Døme
temperaturen er under null
karakteren 0
Døme
få null i norsk
Artikkelside
kompassrose
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
sirkelrund skive på
kompass
med inndeling i kompassretningar og grader
Artikkelside
hyperonym
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Opphav
av
gresk
onyma
‘namn’
Tyding og bruk
ord for eit meir omfattande omgrep i høve til ei finare inndeling
;
jamfør
hyponym
Døme
‘fugl’ er eit hyperonym til ‘sporv’
Artikkelside
hyponym
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Opphav
av
gresk
onyma
‘namn’
Tyding og bruk
ord for noko som høyrer til ei finare inndeling av eit meir omfattande omgrep
;
jamfør
hyperonym
Døme
‘sporv’ er eit hyponym til ‘fugl’
Artikkelside
gradasjon
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
av
latin
gradus
‘trinn’
Tyding og bruk
det å gradere
;
inndeling i grader
;
stegvis auke
eller
stiging
Artikkelside
grad
1
I
substantiv
hankjønn eller hokjønn
Vis bøying
Opphav
av
latin
gradus
‘steg, trinn’
Tyding og bruk
steg
på ein konkret eller abstrakt skala
;
nivå
(2)
,
utstrekning
,
mål
(
1
I)
,
mon
(3)
;
intensitet
,
styrke
(
1
I)
Døme
landet har stor grad av sjølvforsyning
;
ulike grader av straff
;
grada av stønad kan variere
;
i den grad ein kan kalle dette venskap
som etterledd i ord som
vanskegrad
rang, nivå av utvikling
Døme
akademisk grad
;
embetseksamen av lågare grad
som etterledd i ord som
doktorgrad
generalsgrad
offisersgrad
i språkvitskap: nemning for formene positiv, komparativ og superlativ av eit adjektiv (
eller
adverb)
Døme
norske adjektiv blir bøygde i grad (fin – finare – finast) og genus
i
matematikk
:
potens
(2)
Døme
ei likning av første, andre eller tredje grad har den ukjende i første, andre eller tredje potens
eining for vinkelmål som svarer til
¹⁄₉₀
av ein rett vinkel,
¹⁄₃₆₀
av ein sirkel
;
jamfør
gon
Døme
ein vinkel på 60 grader
;
eit vinkelmål på 60°
eining for inndeling i meridianar og parallellsirklar
Døme
på 67 grader nordleg breidd
;
70° nord
som etterledd i ord som
breiddegrad
lengdegrad
eining for temperatur
Døme
vatn koker ved 100 grader celsius (100 °C)
;
det er 25 grader ute
Faste uttrykk
forhøyr av tredje grad
forhøyr under tortur
gå gradene
avansere steg for steg (i eit yrke
eller liknande
)
i/til ei viss grad
til dels, litt
i ei viss grad kan ein seie det
stige i gradene
rykkje opp
;
avansere
så til dei grader
brukt forsterkande
;
særs, veldig, i høg grad
konserten innfridde så til dei grader
;
ho var så til dei grader misunneleg
Artikkelside
gradinndeling
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
inndeling i grader
Artikkelside
Forrige side
Side 1 av 2
Neste side
Resultat per side:
10
20
50
100