Avansert søk

Eitt treff

Nynorskordboka 11 oppslagsord

øydeleggje, øydelegge

øydeleggja, øydelegga

verb

Opphav

dansk ødelægge, bokmål ødelegge; jamfør norrønt leggja í eyði

Tyding og bruk

  1. gjere til inkjes, gjere ende på, utslette;
    Døme
    • bombinga hadde øydelagt byen heilt
    • ofte i presens partisipp:
      • ein øydeleggjande krig
    • ramponere;
      ska, skamfare
      • øydeleggje egga på kniven;
      • han øydela seg i skogen
  2. påføre sjeleleg skade;
    Døme
    • han kom til å øydeleggje guten med den oppsedinga si
    • òg: ruinere (økonomisk)
    • gjere ende på, spolere (noko verdifullt)
      • øydeleggje venskapen mellom dei;
      • øydeleggje livet sitt med vitlaus framferd;
      • øydeleggje sitt gode namn og rykte
  3. bruke opp, øyde (3, 3);
    sløse bort
    Døme
    • sonen øydela fort det faren hadde spart i hop

Faste uttrykk

  • øydeleggje seg
    arme seg ut

øyde opp

Tyding og bruk

bruke opp;
òg: sløse bort;
Sjå: øyde

øyde 3

øyda

verb

Opphav

norrønt eyða; av aud

Tyding og bruk

  1. gjere aud;
    forlate, fare frå (ein stad så det blir folkelaust)
    Døme
    • øyde garden;
    • øyde huset
  2. gjere snau, ta alt frå
    Døme
    • øyde seg for pengar
  3. bruke, nytte (så det ikkje er nokon ting att)
    Døme
    • han hadde øydd heile formuen sin;
    • øyde nista si;
    • han har øydd tolmodet mitt
  4. gjere til inkjes, øydeleggje
    Døme
    • øyde byen med våpenmakt;
    • elden øyder;
    • dette vil øyde venskapen mellom oss
    • ta livet av, tyne
      • øyde udyra;
      • øyde ut (el. av) reven

Faste uttrykk

  • øyde opp
    bruke opp;
    òg: sløse bort
  • øyde ut
    rydde ut

øydsam, øydslesam

adjektiv

Tyding og bruk

som bruker (for) mykje;
lite sparsam;
Døme
  • øydsam med pengane;
  • sløse bort med øydsam hand

tyne 2

tyna

verb

Opphav

norrønt týna; av tjon (1

Tyding og bruk

  1. gjere ende på, øydeleggje, utrydde, kverke, drepe
    Døme
    • eg trudde han skulle tyne meg;
    • tyne seg;
    • tyne ugraset;
    • tyne alle tilløp til fridom, kritikk
  2. kaste (bort), miste;
    sløse (bort)
    Døme
    • tyne bort klokka, pengane

spille 2

spilla

verb

Opphav

norrønt spilla

Tyding og bruk

  1. sløse bort, øydeleggje
    Døme
    • spille tida med snakk
    • i perfektum partisipp:
      • spilt møde
  2. Døme
    • spille mjølk;
    • spille høy
    • i perfektum partisipp, etter engelsk:

Faste uttrykk

  • gråte over spilt mjølk
    sørgje fåfengt over noko

sløse

sløsa

verb

Opphav

samanheng med slusk

Tyding og bruk

Døme
  • sløse med pengane, sukkeret;
  • sløse bort tida

forspille

forspilla

verb

Opphav

frå lågtysk; av for- (2 og spille (2

Tyding og bruk

sløse bort;
Døme
  • forspille prov;
  • forspille eit godt høve
  • brukt som adjektiv
    • forspilte sjansar;
    • eit forspilt liv

forskusle

forskusla

verb

Tyding og bruk

skusle bort, sløse bort;
Døme
  • forskusle sjansane sine

forsetje, forsette

forsetja, forsetta

verb
kløyvd infinitiv: -a

Tyding og bruk

  1. Døme
    • forsetje saksa
  2. øyde opp, sløse bort
    Døme
    • forsetje pengane
  3. føre, drive ut or kurs
    Døme
    • skipet vart forsett
  4. setje i knipe;
    presse (hardt);
    gå hardt på;
    Døme
    • myggen er åt å forsetje meg
  5. ta makta over
    Døme
    • bli forsett av redsle