Avansert søk

10 treff

Nynorskordboka 10 oppslagsord

seder

substantiv hankjønn

Opphav

gjennom latin; frå gresk kedros

Tyding og bruk

alltidgrønt bartre i furufamilien, særleg vanleg kring det austlege Middelhavet;
Cedrus

sed

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt siðr

Tyding og bruk

nedarva, etablert levemåte og samværsform i ei gruppe, eit samfunn eller liknande;
tradisjon, sedvane, skikk (2)
Døme
  • gamle seder og skikkar;
  • lære seg gode seder

seding

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

det å sede;
tilvenjing til gode seder;

sedertre

substantiv inkjekjønn

Tyding og bruk

  1. ved av seder

sedelære

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

lære om seder eller moralsk levevis;

sedeleg

adjektiv

Opphav

norrønt siðligr

Tyding og bruk

som er i samsvar med moralen eller med allmenne etiske reglar;
som har gode seder;
Døme
  • leve eit sedeleg liv;
  • attest for sedeleg vandel

sede

seda

verb
kløyvd infinitiv: -a

Opphav

norrønt siða; av sed

Tyding og bruk

lære god framferd, oppdra;
lære opp i gode seder
Døme
  • dei har seda barna sine vel

Faste uttrykk

  • sede opp
    lære eit godt levevis;
    gje danning, oppdra
  • sede seg
    oppføre seg;
    skikke seg vel

velseda

adjektiv

Tyding og bruk

opplært i gode seder, som fer fint og sømeleg åt
Døme
  • eit velseda barn

ulikskap

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

  1. det å vere ulik;
    Døme
    • ulikskap i seder og levemåte
  2. i matematikk: uttrykk som viser at to storleikar er ulike

oppseding

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

det å sede opp;
opplæring i gode seder;
påverknad ein blir utsett for frå miljøet