Avansert søk

838 treff

Nynorskordboka 838 oppslagsord

land 1

substantiv inkjekjønn

Opphav

norrønt land

Tyding og bruk

  1. del av jordoverflata som ikkje er dekt av vatn
    Døme
    • tørt land;
    • båten la frå land;
    • dra båten på land;
    • ro til land;
    • inne ved land
  2. geografisk og politisk eining;
    rike, stat
    Døme
    • her i landet;
    • dei afrikanske landa;
    • rike land;
    • land og folk
  3. grisgrendt område;
    landsbygd;
    til skilnad frå by (1, 1)
    Døme
    • bu på landet;
    • flytte frå landet til byen;
    • gjensidig forståing mellom by og land
  4. dyrka jordstykke eller mark;
    jordeigedom
    Døme
    • dei busette seg og rydda nytt land
  5. jordbotn, grunn (1, 1);
    terreng, lende;
    område
    Døme
    • fruktbart land
  6. førestelt eller abstrakt stad eller tilstand
    Døme
    • barndomens land

Faste uttrykk

  • bryte/erobre/vinne nytt land
    gjere noko som ikkje er gjort før, til dømes innan kunst eller vitskap
    • prosessen var eit forsøk på å bryte nytt land;
    • musikken erobrar nytt land;
    • forskarane vann nytt land for vitskapen
  • den må du lenger ut på landet med
    dette får du meg ikkje til å tru
  • gudsord frå landet
    naiv, urøynd person
  • gå i land
    slutte som sjømann
  • gå på land
  • hale/dra i land
    få i stand til sist;
    berge
    • hale i land sigeren;
    • dei drog prosjektet i land
  • her til lands
    her i landet
  • i land
    1. på landjorda
      • ta arbeid i land etter nokre år til sjøs
    2. opp på eller inn til land
      • hoppe i land frå båten;
      • vrakgods som driv i land
  • land og strand
    indre og ytre strok;
    mange stader;
    heile landet
    • fare land og strand rundt
  • på land
    på landjorda
    • forsøpling både i havet og på land
  • ro seg i land
    kome seg ut av ein floke (ved å endre taktikk)
  • sjå land
    sjå enden på eit langvarig arbeid eller liknande
  • ta land
    om båt: nå stranda
  • til lands
    1. inn til land;
      i land (2)
      • kome seg til lands
    2. på landjorda;
      på land
      • trafikken til lands, til sjøs og i lufta
  • vite kvar landet ligg
    skjøne den aktuelle situasjonen

land 2

substantiv inkjekjønn

Opphav

norrønt hland

Tyding og bruk

urin frå husdyr

lande 1

landa

verb

Opphav

av land (1

Tyding og bruk

  1. kome ned på bakken (eller vassoverflata) frå lufta
    Døme
    • ørna landa på hustaket;
    • flyet har landa;
    • lande på alle fire
  2. kome inn til land frå sjøen
    Døme
    • Leiv Eiriksson landa i Vinland
  3. i overført tyding: kome i normal sinnstilstand etter ei sterk oppleving
    Døme
    • sigeren var overveldande og eg har ikkje heilt landa enno
  4. i overført tyding: kome fram til (noko abstrakt);
    ende
    Døme
    • vi landa på framlegget frå komitéleiaren
  5. føre ned på bakken (eller vassoverflata) frå lufta
    Døme
    • det var for dårleg vêr til å lande helikopteret
  6. føre i land frå fartøy;
    Døme
    • lande fangstane i hamna
  7. i overført tyding: sikre seg;
    Døme
    • dei fekk til sist landa kontrakten

lande 2

landa

verb

Opphav

av land (2

Tyding og bruk

om husdyr: late vatnet, pisse

fet 1

substantiv hokjønn

Opphav

norrønt fit; samanheng med feit

Tyding og bruk

grasvoll (særleg på flatt land ved vatn)

dyr 2

adjektiv

Opphav

norrønt dýrr

Tyding og bruk

  1. som kostar mykje;
    med høgt prisnivå;
    Døme
    • ei dyr reise;
    • handle i ein dyr butikk;
    • ha eit dyrt lån;
    • det blir dyrare å fly;
    • eit dyrt land å bu i;
    • ha dyre vanar;
    • bilen er dyr i drift;
    • styre unna dei dyraste butikkane
  2. som kostar ein mykje slit, liding eller liknande
    Døme
    • det vart ein dyr lærepenge for meg
    • brukt som adverb
      • bøte dyrt for noko;
      • han måtte betale dyrt for feilen
  3. som det finst lite av;
    Døme
    • dyre dropar;
    • ho har mange dyre minne om mora
  4. Døme
    • Guds dyre ord
    • brukt som adverb
      • love dyrt og heilagt

Faste uttrykk

  • no er gode råd dyre
    no er det vanskeleg å vite korleis ein skal greie seg
  • selje seg dyrt
    kjempe innbite (mot ei overmakt)
    • bortelaget selde seg dyrt

fjern

adjektiv

Opphav

gjennom eldre dansk fjær, frå lågtysk vern(e); jamfør norrønt fjar(ri)

Tyding og bruk

  1. som ligg langt unna
    Døme
    • fjerne himmelstrok;
    • fjerne slektningar;
    • dette verkar fjernt for meg;
    • det har eg ikkje den fjernaste idé om;
    • turistar frå fjernare land
    • brukt som substantiv
      • frå fjern og nær;
      • sjå noko i det fjerne
  2. langt unna i tid
    Døme
    • i ei fjern fortid
  3. Døme
    • du verkar så fjern;
    • vere fjern i blikket

vekstlokomotiv

substantiv inkjekjønn

Tyding og bruk

land, region, bedrift eller liknande som er drivkraft i (økonomisk) vekst;

vekstøkonomi

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

økonomi (1) i land eller region som er i stabil vekst (over ein lengre periode)

vegsamband

substantiv inkjekjønn

Tyding og bruk

  1. samband med veg (1)
    Døme
    • bygda er utan vegsamband
  2. veg som dannar samband mellom ulike stader, landsdelar, land og liknande
    Døme
    • sikraste vegsambandet mellom Austlandet og Vestlandet går over Filefjell