Gå til hovudinnhald
Tilgjenge
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillingar
Kontakt oss
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Vanleg søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøygde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjonar
konjunksjonar
subjunksjonar
interjeksjonar
Nullstill
Listevisning
Søkjehjelp
6 treff
Nynorskordboka
6
oppslagsord
formane
formana
verb
kløyvd infinitiv: -a
Vis bøying
Opphav
frå
lågtysk
;
av
for-
(
2
II)
og
mane
Tyding og bruk
oppmode sterkt og innstendig
;
innprente
;
åtvare
Døme
formane ein til å gå varsamt
;
han formana oss om å vere modige
;
bli formana om å ikkje klatre i takrennene
Artikkelside
mase
masa
verb
kløyvd infinitiv: -a
Vis bøying
Tyding og bruk
streve
(1)
,
kave
(
3
III
, 2)
Døme
mase med matlaging heile dagen
formane tidt og ofte
;
kome med inntrengjande ynske, bøn
eller liknande
;
tigge
(1)
,
gnåle
Døme
ho masa på dei for å få dei til å vere stille
;
barna masar om søtsaker
;
dei masa seg til å få vere lenge oppe
prate
,
røde
(
4
IV)
Døme
nei, no har vi sete her og masa alt for lenge
Faste uttrykk
mase seg ut
trøytte seg ut
Artikkelside
åtvare
åtvara
verb
kløyvd infinitiv: -a
Vis bøying
Opphav
av
åt
(
2
II)
og
vare
(
3
III)
Tyding og bruk
gjere nokon merksam på noko eller nokon ein bør akte seg for
;
varsle
(1)
,
formane
,
vare
(
3
III
, 1)
Døme
eg åtvara han, men han gjekk likevel
;
det gjeld å åtvare dei før det er for seint
;
åtvare mot glatte vegar
Artikkelside
mane
mana
verb
kløyvd infinitiv: -a
Vis bøying
Opphav
av
mellomnorsk
mana
;
frå
lågtysk
Tyding og bruk
påverke, oppmode, formane, eggje
Døme
mane nokon til ettertanke
brukt som adjektiv:
ei manande tale
bruke makt på ved hjelp av magiske, kraftfylte formlar
eller
teikn
;
påkalle, kalle (fram)
;
trylle
(2)
Døme
mane fram gode minne
;
mane bort vonde ånder
Artikkelside
for-
2
II
prefiks
Opphav
av
tysk
vor-
eller
ver-
Tyding og bruk
prefiks
(1)
med uklar tyding i ei rekkje verb
;
i ord som
forbinde
,
forby
,
fordrive
,
forlange
og
formane
prefiks
(1)
som forsterkar tydinga til etterleddet
;
i ord som
forblø
,
forete
,
forfryse
,
forskreve
,
forsove
og
forteie
Artikkelside
preike
2
II
preika
verb
Vis bøying
Opphav
norrønt
prédika
;
frå
latin
praedicare
‘rope (ut), seie fram, forkynne’
Tyding og bruk
halde
preike
(
1
I
, 1)
;
forkynne
Døme
preike Guds ord
formane til
;
propagandere for
;
agitere
Døme
preike moral
prate, snakke i det vide og det breie om noko
Døme
dei preika politikk heile dagen
;
preike hol i hovudet på nokon
Artikkelside