Avansert søk

6 treff

Nynorskordboka 6 oppslagsord

duve

duva

verb

Opphav

norrønt dúfa ‘trykke ned, dyppe’

Tyding og bruk

  1. gynge (2, 2) roleg opp og ned;
    Døme
    • båten duvar på vatnet
    • brukt som adjektiv
      • duvande aks
  2. bøye ned, setje lågare, fire (2, 1)
    Døme
    • duve noko ned;
    • duve seglet
  3. bøye seg;
    Døme
    • duve med hovudet

gynge 2

gynga

verb

Opphav

jamfør gammalfrisisk gunga ‘gå’; samanheng med gang

Tyding og bruk

  1. pendle att og fram;
    disse, huske
    Døme
    • gynge seg i ein stol;
    • gynge seg i ei disse;
    • gynge att og fram
  2. duve (1) opp og ned;
    vogge, rugge
    Døme
    • båten gyngar på vatnet;
    • båten gyngar opp og ned;
    • brua gynga under oss;
    • myra gynga under oss

Faste uttrykk

  • på gyngande grunn
    i ein usikker situasjon eller tilstand
    • leiaren for verksemda innrømmer at dei er på gyngande grunn

duvl

substantiv inkjekjønn

Opphav

jamfør norrønt dúfl ‘skvalp i vatn’, av duve; samanheng med dobb

Tyding og bruk

flytebøye, ofte på fiskeredskap;

dobbe 2

substantiv hankjønn eller hokjønn

Opphav

av lågtysk dobber ‘ankerbøye’; av duve

Tyding og bruk

flytebøye, ofte på fiskereiskap
Døme
  • du ser dobben bevege seg når fisken bit

duppe 2

duppa

verb

Opphav

frå tysk; samanheng med duve

Tyding og bruk

  1. stikke ned i væske;
    Døme
    • duppe fingrane i vatn;
    • duppe brødet i feitt
    • båtane ligg og duppar i hamna
  2. bevege nedover;
    Døme
    • ballen duppar like over tverrliggaren;
    • grasstrået duppar
  3. Døme
    • duppe av;
    • han duppa av under talen

dubbe 1

dubba

verb

Opphav

av duve

Tyding og bruk

  1. Døme
    • sitje og dubbe
  2. ta seg ein kort blund, duppe (2, 3);
    Døme
    • ho heldt på å dubbe av att