Avansert søk

Eitt treff

Nynorskordboka 8 oppslagsord

dupp 1

substantiv hankjønn

Opphav

av duppe (2; samanheng med dobbe (1

Tyding og bruk

flytekule eller liknande på fiskesnøre som ber agn og søkke

dupp 2

substantiv hankjønn

Opphav

av duppe (2

Tyding og bruk

  1. dypping i væske;
  2. rørsle nedover;
    bukk, bøying, vipp
    Døme
    • ballen får ein kraftig dupp;
    • marknaden fekk ein liten dupp
  3. kort blund
    Døme
    • ta seg ein dupp
  4. mjølk, saus eller særleg feitt brukt attåt mat eller til å duppe matbetar i;
    jamfør dipp
    Døme
    • han serverte klubb med dupp

duppe 2

duppa

verb

Opphav

frå tysk; samanheng med duve

Tyding og bruk

  1. stikke ned i væske;
    Døme
    • duppe fingrane i vatn;
    • duppe brødet i feitt
    • båtane ligg og duppar i hamna
  2. bevege nedover;
    Døme
    • ballen duppar like over tverrliggaren;
    • grasstrået duppar
  3. Døme
    • duppe av;
    • han duppa av under talen

dypp

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

  1. det å dyppe eller senke ned i veske;
    Døme
    • nokre hundre dyppar seinare har han laga over femhundre stearinlys
  2. det å ta seg eit bad (1)
    Døme
    • det er ikkje mykje som slår følelsen av å ta seg ein dypp i eit fjellvatn

flytekule

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

varde 1

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt varði; samanheng med var (3

Tyding og bruk

  1. endereist stein;
    opplødde steinar som merkjer av ein fjelltopp, sti og liknande
    Døme
    • følgje vardane innover vidda

duppe 1

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

mjølk, saus eller særleg feitt brukt attåt mat eller til å duppe matbetar i;
jamfør dipp
Døme
  • ho serverte klubb med duppe

dubb 1

substantiv hankjønn

Opphav

samanheng med dubbe (1

Tyding og bruk

det å sove kort for å kvile;
Døme
  • få seg ein dubb;
  • stoppe bilen og ta ein dubb