Avansert søk

Eitt treff

Nynorskordboka 7 oppslagsord

bortgang

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

Døme
  • artisten sin brå bortgang

død 1

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt dauði, dauðr; samanheng med døy

Tyding og bruk

  1. det å døy;
    Døme
    • vere døden nær;
    • li ein smertefri død;
    • dømme til døden;
    • den visse død;
    • tru på eit liv etter døden;
    • død over fienden!
  2. personifisering av død (1, 1)
    Døme
    • stå andlet til andlet med døden;
    • døden treffer oss alle;
    • innhenta av døden
  3. Døme
    • dette blir min død;
    • det er døden å kave slik;
    • bli straffa med døden
  4. i overført tyding: noko som blir borte eller tek slutt;

Faste uttrykk

  • død og forderving
    ulukkeleg lagnad;
    misere, elende, liding
    • det lukta død og forderving;
    • bringe død og forderving;
    • spå død og forderving
  • døy ein naturleg død
    døy av sjukdom (i høg alder) utan uvanlege omstende
    • ho døydde truleg ein naturleg død;
    • dei fleste vil døy ein naturleg død
  • gå i døden for
    friviljug ofre livet for
    • gå i døden for menneskeverdet
  • liggje for døden
    vere døyande;
    liggje på dødsleiet
    • liggje for døden i ei veke;
    • det året han låg for døden
  • med døden til følgje
    som valdar død (1, 1)
    • ei ulykke med døden til følgje;
    • lekamsskading med døden til følgje
  • på død og liv
    same kva det kostar;
    med naudsyn;
    absolutt (2, 2), plent (3)
    • dei skal på død og liv på fjellet i ferien;
    • katta skal på død og liv vaske seg
  • på liv og død
    som gjeld livet;
    som står om overleving
    • ein kamp på liv og død
  • sjå døden i auga
    vere nære å døy
    • fiskarane har sett døden i auga mange gongar før;
    • dei såg døden i auga, men overlevde
  • til døde
    (gjere noko) med døden som resultat
    • svelte seg til døde;
    • trene seg til døde
  • til sin død
    heilt til ein døyr
    • bu åleine til sin død;
    • halde fast ved noko til sin død;
    • leve lykkeleg til sin død

sorti

substantiv hankjønn

Opphav

frå fransk av sortir ‘gå ut’

Tyding og bruk

bortgang, utgang (særleg frå ei scene);
Døme
  • ein verknadsfull sorti;
  • ein trist sorti

fråfall

substantiv inkjekjønn

Opphav

jamfør norrønt fráfall ‘død’

Tyding og bruk

  1. det å gå bort frå tidlegare tru, meining, lovnad;
    Døme
    • religiøst fråfall;
    • det var stort fråfall på stemnet i høve til påmelde

fortgang

substantiv hankjønn

Opphav

frå lågtysk eller tysk ‘bortgang, framgang’

Tyding og bruk

Døme
  • få fortgang i arbeidet

Faste uttrykk

  • gjere fortgang med
    skunde på, forsere
    • dei gjorde fortgang med saka

daude 1

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt dauði, dauðr; samanheng med døy

Tyding og bruk

  1. det å døy;
    Døme
    • eit liv etter dauden;
    • døme til dauden;
    • trufast inn i dauden;
    • lide ein smertefull daude;
    • den visse daude;
    • vere dauden nær
  2. personifisering av daude (1, 1)
    Døme
    • stå andlet til andlet med dauden;
    • bli byttet til dauden;
    • dauden treffer oss alle;
    • bli innhenta av dauden
  3. Døme
    • dette blir min daude;
    • det var dauden å kave slik;
    • bli straffa med dauden
  4. i overført tyding: noko som forsvinn eller tek slutt;

Faste uttrykk

  • døy ein naturleg daude
    døy av sjukdom (i høg alder) utan uvanlege omstende
    • ho døydde til slutt ein naturleg daude;
    • dei fleste ynskjer å døy ein naturleg daude
  • sjå dauden i augo
    vere nære å døy
    • dei stirte dauden i augo, men overlevde;
    • fiskarane hadde sett dauden i augo mange gonger
  • til daude
    (gjere noko) med dauden som resultat
    • svelte seg til daude;
    • arbeide seg til daude

avferd

substantiv hokjønn

Tyding og bruk