Avansert søk

53 treff

Nynorskordboka 53 oppslagsord

bom 1

substantiv hankjønn

Opphav

frå lågtysk; same opphav som tysk Baum ‘tre’

Tyding og bruk

  1. stong, stokk, slå til å stengje med
    Døme
    • bommen på ferjeleiet
  2. vassrett trebjelke som blir brukt til ymse kroppsøvingar
  3. valse (1 i vevstol til å vinde renningstråd eller vove stoff på
  4. stong eller rundholt til ymse bruk, særleg til feste for underkanten av segl
  5. arm på ei kran som kan svingast og bere tung last

Faste uttrykk

  • setje bom for
    setje ein stoppar for;
    hindre, stoppe

bom 2

substantiv hankjønn

Opphav

av bom (5

Tyding og bruk

  1. i konkurranseskyting: skot som treffer utanfor skyteskiva;
    til skilnad frå skivebom (1)
    Døme
    • publikum ser med éin gong om det blir blink eller bom
  2. skot som ikkje råkar målet
    Døme
    • det vart bom på første straffesparket

bom 3

substantiv hankjønn

Opphav

frå engelsk; jamfør bomme (3 og boms

Faste uttrykk

  • gå på bommen
    gå og slenge og leve på andre

bom 4

adverb

Tyding og bruk

forsterkande: heilt, fullstendig;
jamfør bomfast og bomstill
Døme
  • stå bom fast

bom 5

interjeksjon

Opphav

lydord

Tyding og bruk

brukt for å gje att høg, brå lyd
Døme
  • bom! small det frå børsa

bomme 2

bomma

verb

Opphav

av bom (2

Tyding og bruk

  1. skyte i miss;
    ikkje råke målet
    Døme
    • bomme på blinken
  2. i overført tyding: ikkje råke det rette
    Døme
    • bomme på eit årstal

bomme 3

bomma

verb

Opphav

frå engelsk; samanheng med boms

Tyding og bruk

be om å få (låne);
Døme
  • bomme tobakk;
  • bomme nokon for pengar

vending

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

  1. det å vende (3, snuing
    Døme
    • sjøen er i vendingasjøen står still mellom flod og fjøre;
    • ei vending mot veggen
    • i turn:
      • vending på bom
  2. Døme
    • gå fleire vendingar etter vatn
  3. Døme
    • saka tok ei ny vending;
    • det kom vending i detdet heldt på og endra seg
  4. Døme
    • kunne mange gamle ord og vendingarseiemåtar, ordlag
  5. Døme
    • det blir mi vending

stoppar

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

  1. noko som stoppar noko;
    Døme
    • dørstoppar
  2. i ballspel: forsvarsspelar
    Døme
    • midtstoppar;
    • spele stoppar

Faste uttrykk

  • setje ein stoppar for
    hindre eller stogge

slå 1

substantiv hokjønn

Opphav

norrønt slá; samanheng med slå (2

Tyding og bruk

bolt, bom eller stong til å stengje ei dør, ein port eller liknande med

Faste uttrykk

  • bak lås og slå
    i fengsel