Avansert søk

28 treff

Nynorskordboka 28 oppslagsord

akademisk

adjektiv

Uttale

akadeˊmisk

Opphav

av akademi

Tyding og bruk

  1. som gjeld universitet eller akademikarar
    Døme
    • akademisk utdanning;
    • akademisk fridom, miljø
  2. Døme
    • akademisk stil, kunst
  3. utan praktisk interesse;
    teoretisk;
    livsfjern
    Døme
    • dette har berre akademisk interesse

Faste uttrykk

  • akademisk kvarter
    kvarter over heil time da ei førelesing byrjar (opphavleg eit kvarter for seint);
    tid som går frå eit arrangement var meint å byrje, til det verkeleg byrjar

emerita

substantiv hokjønn

Uttale

emeˊrita

Opphav

av latin emerita ‘uttent’; samanheng med meritt

Tyding og bruk

kvinne avgått frå høgare (akademisk eller geistleg) stilling;
jamfør emeritus

Faste uttrykk

  • professor emerita
    pensjonert kvinneleg professor

høgd, høgde 1

substantiv hokjønn

Opphav

av høg (1

Tyding og bruk

  1. utstrekning oppover;
    til skilnad frå breidd (1, 1) og lengd (1)
    Døme
    • høgd: 1,80 m;
    • vekse i høgda
  2. nivå i høve til eit lågare nivå
    Døme
    • flyet taper høgd
  3. stad eller nivå høgt oppe;
    høgare luftlag
    Døme
    • sveve i høgda
  4. terrengformasjon som ris opp over omgjevnaden;
  5. høgareliggjande strøk eller lende
    Døme
    • feire påske i høgda
  6. i idrett: høgdehopp sjå høgde (2
    Døme
    • hoppe høgd;
    • han var best i høgd
  7. horisontal avdeling av noko;
    Døme
    • bu i andre høgda;
    • hus på tre høgder
  8. i musikk: øvste, høgaste tonane i skalaen eller i ei røyst;
    jamfør tonehøgd
  9. grad av storleik, utvikling eller liknande
    Døme
    • prisane når nye høgder;
    • vere på høgda av karrieren;
    • han har ikkje vore heilt på høgda i det siste

Faste uttrykk

  • høgd over havet
    fastsett mål på kor høgt noko ligg over havflata;
    forkorta hoh.
    • 1000 meters høgd over havet
  • i høgda
    • oppetter
      • byggje i høgda;
      • klatre i høgda
    • i høgareliggjande strok
      • det ligg snø i høgda
    • ikkje meir enn;
      maksimalt, høgst
      • dette har i høgda akademisk interesse;
      • det tek i høgda to timar
  • på høgd med
    • like god;
      jamgod
      • han var på høgd med dei beste
    • på omtrent same breiddegrad som
  • på høgd med situasjonen
    i stand til å ha kontroll
    • ho kjende seg på høgd med situasjonen;
    • han er ikkje på høgd med situasjonen
  • ta høgd for
    ta med i vurderinga, i planlegginga
    • det vart teke høgd for opp mot 70 anløp i året

grad 1

substantiv hankjønn eller hokjønn

Opphav

av latin gradus ‘steg, trinn’

Tyding og bruk

  1. steg på ein konkret eller abstrakt skala;
    Døme
    • landet har stor grad av sjølvforsyning;
    • ulike grader av straff;
    • grada av stønad kan variere;
    • i den grad ein kan kalle dette venskap
  2. rang, nivå av utvikling
    Døme
    • akademisk grad;
    • embetseksamen av lågare grad
  3. i språkvitskap: nemning for formene positiv, komparativ og superlativ av eit adjektiv (eller adverb)
    Døme
    • norske adjektiv blir bøygde i grad (fin – finare – finast) og genus
  4. i matematikk: potens (2)
    Døme
    • ei likning av første, andre eller tredje grad har den ukjende i første, andre eller tredje potens
  5. eining for vinkelmål som svarer til ¹⁄₉₀ av ein rett vinkel, ¹⁄₃₆₀ av ein sirkel;
    jamfør gon
    Døme
    • ein vinkel på 60 grader;
    • eit vinkelmål på 60°
  6. eining for inndeling i meridianar og parallellsirklar
    Døme
    • på 67 grader nordleg breidd;
    • 70° nord
  7. eining for temperatur
    Døme
    • vatn koker ved 100 grader celsius (100 °C);
    • det er 25 grader ute

Faste uttrykk

  • forhøyr av tredje grad
    forhøyr under tortur
  • gå gradene
    avansere steg for steg (i eit yrke eller liknande)
  • i/til ei viss grad
    til dels, litt
    • i ei viss grad kan ein seie det;
    • eg er til ei viss grad einig med deg
  • stige i gradene
    rykkje opp;
    avansere
  • så til dei grader
    brukt forsterkande;
    særs, veldig, i høg grad
    • konserten innfridde så til dei grader;
    • ho var så til dei grader misunneleg

emeritus

substantiv hankjønn

Uttale

emeˊritus

Opphav

av latin emeritus ‘uttent’; samanheng med meritt

Tyding og bruk

person avgått frå høgare (akademisk eller geistleg) stilling;
jamfør emerita

Faste uttrykk

  • professor emeritus
    pensjonert professor

borgar

substantiv hankjønn

Opphav

frå lågtysk ‘bymann’; av borg (1

Tyding og bruk

  1. person med borgarrett i eit land;
    medlem av ein viss samfunnskrins
  2. i eldre tid: person som høyrde til samfunnsklassa av byfolk;
  3. i nyare tid: person som høyrer til dei velståande samfunnsklassene

Faste uttrykk

  • akademisk borgar
    person som er immatrikulert

bane 1

substantiv hankjønn eller hokjønn

Opphav

gjennom tysk; frå mellomtysk , av bane ‘veg, lysning’

Tyding og bruk

  1. veg, linje (8), strekning som er lagt for å kome fram, særleg om trafikk
    Døme
    • bilen skjena over i feil bane;
    • ha fri bane
  2. Døme
    • sende varer med bana
  3. linje (8) eller lei som ei rørsle går i
    Døme
    • månen går i bane rundt jorda;
    • ei ballistisk bane
  4. i overført tyding: veg eller lei å følgje i tankane
    Døme
    • tenkje i faste baner
  5. livsveg, karriere (1)
    Døme
    • velje ei akademisk bane i livet;
    • hamne på den kriminelle bana
  6. oppmerkt (del av) idrettsplass;
    særleg oppmerkte spor (1, 1) som utøvaren skal halde seg i
    Døme
    • publikum storma bana etter fotballkampen;
    • skøyteløparen trekte indre bane
  7. del av eit dekk (2) som ligg mot vegen
    Døme
    • mønsteret i bana var nedslite
  8. om papir, tapet og liknande: det stykket av ein rull som når frå tak til golv
    Døme
    • vi treng 20 baner for å tapetsere stova
  9. flate på ymse slag reiskapar
    Døme
    • bana på hamaren er sliten

Faste uttrykk

  • bringe på bane
    nemne (noko), ta opp (eit emne)
  • i lange baner
    i større mengder
  • på bana
    med der noko går føre seg
    • politikarar kom på bana og protesterte

stud.

forkorting

Opphav

av latin studiosa (f) eller studiosus (m) ‘student’

Tyding og bruk

første del av ein akademisk tittel som fortel at innehavaren studerer eit fag;
jamfør cand.

i høgda

Tyding og bruk

Sjå: høgd
  1. oppetter
    Døme
    • byggje i høgda;
    • klatre i høgda
  2. i høgareliggjande strok
    Døme
    • det ligg snø i høgda
  3. ikkje meir enn;
    maksimalt, høgst
    Døme
    • dette har i høgda akademisk interesse;
    • det tek i høgda to timar

akademisk kvarter

Tyding og bruk

kvarter over heil time da ei førelesing byrjar (opphavleg eit kvarter for seint);
tid som går frå eit arrangement var meint å byrje, til det verkeleg byrjar;
Sjå: akademisk