Artikkelside

Nynorskordboka

dekk

substantiv inkjekjønn
Bøyningstabell for dette substantivet
eintalfleirtal
ubunden formbunden formubunden formbunden form
eit dekkdekketdekkdekka

Opphav

frå lågtysk; samanheng med tak (1

Tyding og bruk

  1. horisontalt plan på bygning, konstruksjon eller fartøy;
    utandørs golv på fartøy;
    etasje på skip
    Døme
    • bli sendt under dekk;
    • alle mann på dekk!
    • spyle dekket;
    • på øvste dekk;
    • henge køya oppunder dekk
  2. ytre ring av gummi på eit hjul
    Døme
    • skifte dekk;
    • punktere dekket;
    • køyre med dårlege dekk