Avansert søk

8 treff

Nynorskordboka 8 oppslagsord

avlat

substantiv inkjekjønn eller hankjønn

Opphav

frå lågtysk; jamfør norrønt aflát

Tyding og bruk

  1. i den katolske kyrkja: ettergjeving av straff for ei syndig handling
  2. i overført tyding: bot (3) for noko gale ein har gjort
    Døme
    • kjøpe seg avlat for miljøsynder

urein

adjektiv

Tyding og bruk

  1. Døme
    • ureine hender;
    • ureine koppar;
    • eg liker ikkje å symje i ureint vatn
  2. ujamn, uklar, grumsete;
    oppblanda;
    iblanda feil
    Døme
    • ureine fargar;
    • urein sikt;
    • ureint vêr;
    • urein uttale;
    • ein urein tone
    • brukt som adverb:
      • syngje ureint
  3. ikkje rett;
    ureglementert, ulovleg;
    sjofel
    Døme
    • bruke ureine metodar
  4. usømeleg, syndig
    Døme
    • ha ureine tankar;
    • leve eit ureint liv
  5. i religion: rekna som syndig, uverdig eller smitta og derfor farleg eller noko ein må halde seg heilt borte frå
    Døme
    • urein mat;
    • ureine dyr;
    • ureine ånder;
    • dei kastelause vart rekna for å vere ureine

Faste uttrykk

  • ureint farvatn
    • sjøveg (1) med mange skjer
    • uoversiktleg og vanskeleg stode
      • økonomien var på veg inn i ureint farvatn
  • ureint trav
    • brot på regelen om at hesten skal gå i trav (1) i travløp
      • bli diskvalifisert for ureint trav
    • ureieleg verksemd;
      ureglementert eller skite spel
      • ha mistanke om ureint trav i saka

syndig

adjektiv

Opphav

norrønt syndugr

Tyding og bruk

  1. som gjer, valdar synd;
    som har synda;
    full av synd
    Døme
    • eit syndig menneske;
    • denne syndige verda;
    • eg har aldri i mitt syndige liv sett så galeeg har aldri nokon gong sett så gale
  2. Døme
    • halde eit syndig leven

urettferdig

adjektiv

Tyding og bruk

  1. ikkje i samsvar med rimeleg dom, fordeling eller liknande;
    ikkje rett og rimeleg;
    Døme
    • læraren var urettferdig;
    • urettferdige avgjerder;
    • urettferdig fordeling
  2. Døme
    • ei urettferdig skulding
  3. i religiøst mål: syndig, syndefull
    • brukt som substantiv:
      • Gud lèt det regne over rettferdige og urettferdige

avkle, avklede

avkleda

verb

Opphav

norrønt afklæða

Tyding og bruk

  1. særleg i religiøst språk: leggje av seg
    Døme
    • avkle seg ein syndig natur
  2. i overført tyding: avdekkje;
    Døme
    • politikken deira vart avkledd;
    • fotballaget vart avkledd av motstandarane

syndefull

adjektiv

Tyding og bruk

full av synd;
Døme
  • syndefulle menneske

syndigskap

substantiv hankjønn

Opphav

sjå -skap (1

Tyding og bruk

det å vere syndig

lastefull

adjektiv

Opphav

av last (2

Tyding og bruk

Døme
  • lastefulle menneske;
  • leve eit lastefullt liv