Avansert søk

Eitt treff

Nynorskordboka 62 oppslagsord

keikete

adjektiv

Opphav

jamfør keik (1

Tyding og bruk

  1. om person: vrang (4);
    Døme
    • vere tverr og keikete

vrangskap, rangskap

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

det å vere vrang (4)
Døme
  • motstand og vrangskap

vrangvis, rangvis

adjektiv

Opphav

av vis (2

Tyding og bruk

vrangvillig, vrangviljug, rangvillig, rangviljug

adjektiv

Tyding og bruk

vrangveg, rangveg

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

  1. vrang veg, lei
    Døme
    • liggje vrangvegenliggje omsnudd, i motsett lei

vrangsnudd, rangsnudd

adjektiv

Opphav

av vrang

Tyding og bruk

  1. snudd på feil side;
    med vrangsida ut (fram, opp);
    endevend
    Døme
    • ein vrangsnudd stokk
    • i overført tyding:
      • verda er vrangsnuddi ulage;
      • den vrangsnudde ættavillfarne
  2. Døme
    • vrangsnudd hadde han vore all sin dag
  3. forvrengd, unormal
    Døme
    • vrangsnudde meiningar, ord
  4. Døme
    • i denne bygda er eg vrangsnudd

som fanden les Bibelen

Tyding og bruk

på ein vrang og vondsinna måte eller på ein måte som er til fordel for ein sjølv;
Sjå: fanden

skripe seg

Tyding og bruk

vere vrang;
Sjå: skripe

på tvert

Tyding og bruk

vrang, uvillig;
Sjå: tvert

fiks idé

Tyding og bruk

vrang, urimeleg eller innbilt oppfatning eller førestilling som ein ikkje greier å lausrive seg frå;
Sjå: fiks