Gå til hovudinnhald
Tilgjenge
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillingar
Kontakt oss
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Vanleg søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøygde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjonar
konjunksjonar
subjunksjonar
interjeksjonar
Nullstill
Listevisning
Søkjehjelp
Eitt treff
Nynorskordboka
241
oppslagsord
pokulere
pokulera
verb
Vis bøying
Opphav
av
latin
poculum
‘beger’
Tyding og bruk
drikke
(
3
III
, 2)
,
svire
Artikkelside
pokal
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
gjennom
tysk
og
fransk
;
frå
gresk
baukalis
‘kar’
Tyding og bruk
høgt (drikke)beger på stett
beger, særleg av edelt metall, brukt som premie
som etterledd i ord som
kongepokal
vandrepokal
Artikkelside
berr
adjektiv
Vis bøying
Opphav
norrønt
berr
Tyding og bruk
ikkje (over)dekt, udekt
;
naken
,
snau
(
2
II)
Døme
vere
berr
på halsen
;
blomstre på
berr
kvist
openberr
,
synleg
Døme
sanninga ligg ikkje alltid
berr
for auga
brukt som
adverb
: klart,
tydeleg
det skein så bert for henne korleis det var
ublanda
;
rein
(
3
III)
,
skir
;
jamfør
berre
(
4
IV
, 1)
Døme
drikke dropane
berre
;
seie berre sanninga
brukt som
adverb
:
vere bert aleine
brukt
forsterkande
:
jamfør
berre
(
4
IV)
Døme
det var som
berre
fanden
;
sterk som
berre
det
Faste uttrykk
berr mark
mark utan snødekke
;
berrmark
for sitt berre liv
om det så galdt livet
på berr bakke
utan noko å hjelpe, livberge seg med
under berr himmel
utan tak over hovudet
Artikkelside
kike
1
I
,
kikke
1
I
kika, kikka
verb
Vis bøying
Opphav
av
lågtysk
kiken
;
samanheng
med
keik
(
2
II)
Tyding og bruk
kaste auga på
;
glane
(
2
II
, 1)
,
gløtte
(
2
II
, 2)
,
skotte
(
2
II)
Døme
kike
over aksla
;
kike
gjennom boka
Faste uttrykk
kike djupt i glaset
drikke for mykje alkohol
kike fram
kome til syne
sola kikar fram
kike innom
gjere ein kort visitt
kike nokon i korta
få greie på kva nokon vil gjere
Artikkelside
pelme
pelma
verb
Vis bøying
Opphav
av
nederlandsk
palmen
‘gripe med handa, hale inn, slå med handflate’
,
opphavleg av
latin
palma
‘handflate’
;
jamfør
palme
(
2
II)
Tyding og bruk
kaste
(
2
II
, 1)
(brått og kraftig)
Døme
pelme
stein
slå, knuse
Døme
pelme
til nokon
;
pelme
inn glasruta
kvitte seg med
;
hive
(4)
,
kassere
(
2
II
, 1)
Døme
han har pelma fotballskoa
drikke fort og mykje
;
helle i seg
;
belme
Døme
pelme i seg øl
Artikkelside
pjalle
2
II
pjalla
verb
Vis bøying
Opphav
jamfør
pjalle
(
1
I)
Tyding og bruk
drikke alkohol
;
ta seg ein dram
Døme
han sat og pjalla
Artikkelside
oppdisking
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
det å
diske opp
med mat og drikke
Artikkelside
oppdekking
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Opphav
jamfør
dekkje
Tyding og bruk
mat, drikke og dekkjetøy som høyrer med til eit måltid
Døme
det var middag med full oppdekking
i ballspel: det å halde seg nær ein motspelar for å hindre han eller henne i å få ballen
eller liknande
;
jamfør
dekkje opp
(2)
Døme
ha skikkeleg oppdekking i forsvaret
godtgjersle
Døme
få full oppdekking for utgiftene
Artikkelside
kald
adjektiv
Vis bøying
Opphav
norrønt
kaldr
Tyding og bruk
med låg temperatur
;
kjølig
(1)
,
sval
(
2
II)
;
avkjølt
Døme
friskt og kaldt vatn
;
kjøle seg ned med kald drikke
;
eg er kald på føtene
;
maten blir kald
;
i dag er det tre grader kaldt ute
;
det var kaldare i går enn det er i dag
;
det var den kaldaste sommaren på 50 år
brukt som
adverb
:
blåse kaldt
uhyggjeleg
(2)
;
hard
(4)
,
kjenslelaus
(2)
Døme
eit kaldt smil
;
kalde auge
brukt som adverb:
han lo kaldt
;
ho såg kaldt på meg
roleg
(4)
,
uredd
(2)
Døme
spelaren er kald framfor mål
Faste uttrykk
få ei kald skulder
møte lite forståing
få kalde føter
vilje dra seg unna
ho fekk kalde føter og ville bryte samarbeidet
gå kaldt nedetter ryggen på
kulse, grøsse
filmen fekk det til å gå kaldt nedetter ryggen på meg
halde hovudet kaldt
tenkje klart eller bevare dømekrafta, særleg i ein vanskeleg situasjon
kald fisk
hard og omsynslaus person
kald krig
spent og fiendtleg tilhøve mellom to eller fleire statar, men utan våpenbruk
kalde fargar
fargar som inneheld mest blått (som verkar kalde)
med kaldt blod
utan skruplar
;
roleg og med overlegg
slå kaldt vatn i blodet på nokon
dempe sterke kjensler hos nokon
Artikkelside
iskald
adjektiv
Vis bøying
Tyding og bruk
kald som is, isande kald
Døme
ein iskald vind
;
vere iskald på føtene
;
drikke iskaldt vatn
i
overført tyding
: upåverkeleg, kjenslekald, kynisk
Døme
iskalde ord og planar
Artikkelside
Forrige side
Side 2 av 25
Neste side
Resultat per side:
10
20
50
100