Avansert søk

7 treff

Bokmålsordboka 2 oppslagsord

verge 3

verb

Opphav

norrønt verja

Betydning og bruk

forsvare mot angrep;
verne mot noe farlig eller uønsket
Eksempel
  • verge landet;
  • gutten verget seg mot slagene;
  • verge beitedyr mot ørn;
  • de verger sine egne interesser;
  • de har alltid verget seg og sine

var 2

substantiv intetkjønn

Opphav

norrønt ver, av verja ‘bre over, dekke’; jamfør verge (4

Betydning og bruk

beskyttende overtrekk;
jamfør putevar

Nynorskordboka 5 oppslagsord

verje 2

verja

verb
kløyvd infinitiv: -a

Opphav

norrønt verja

Tyding og bruk

halde fri, varne
Døme
  • verje landet;
  • verje hus og heim;
  • verje seg og sine;
  • verje seg mot freistnader;
  • dei verja sine eigne interesser;
  • moloen verjar hamna mot havet

verje 1

substantiv hokjønn

Opphav

norrønt verja

Tyding og bruk

  1. i jus: person oppnemnd til å styre med sakene (særleg formuen) til ein umyndig person
    Døme
    • møte i retten med verje
  2. Døme
    • ha noko i si verje
  3. våpen (til å verje seg med)
    Døme
    • finne seg ein kjepp til verje

vær 2

substantiv inkjekjønn

Opphav

norrønt ver, av verja ‘breie over, dekkje’

Tyding og bruk

  1. sekk, pose, omslag til å forvare noko i, emballasje
    Døme
    • ha varene i eit vær
  2. pose, overdrag til vern;

var 1

substantiv inkjekjønn

Opphav

norrønt ver, av verja ‘breie over, dekkje’; jamfør verje (2

Tyding og bruk

vernande overtrekk;
jamfør putevar

myndling

substantiv hankjønn

Opphav

av tysk Mündling, av gammalhøgtysk munt; samanheng med myndig

Tyding og bruk

umyndig person i høve til verja (1 si