Artikkelside

Nynorskordboka

verje 1

substantiv hokjønn
Bøyningstabell for dette substantivet
eintalfleirtal
ubunden formbunden formubunden formbunden form
ei verjeverjaverjerverjene

Opphav

norrønt verja

Tyding og bruk

  1. i jus: person oppnemnd til å styre med sakene (særleg formuen) til ein umyndig person
    Døme
    • møte i retten med verje
  2. Døme
    • ha noko i si verje
  3. våpen (til å verje seg med)
    Døme
    • finne seg ein kjepp til verje