Avansert søk

16 treff

Bokmålsordboka 6 oppslagsord

velde 1

substantiv hankjønn

Opphav

samme opphav som velde (2

Faste uttrykk

  • i all sin velde
    i all sin storhet

velde 2

substantiv intetkjønn

Opphav

norrønt veldi; av vold

Betydning og bruk

  1. herskerstilling, herredømme;
    overordentlig makt
    Eksempel
    • enevelde, samvelde, terrorvelde;
    • kongens makt og velde
  2. nedsettende, i sammensetninger:
    Eksempel
    • ekspertvelde, pampevelde, skjemavelde

i all sin prakt og velde

Betydning og bruk

i all sin storhet;
Se: velde

veldig

adjektiv

Opphav

fra lavtysk, jamfør norrønt vǫldugr ‘mektig, gjev’; beslektet med velde (2

Betydning og bruk

  1. svært stor, mektig, sterk
    Eksempel
    • en veldig påkjenning, innsats;
    • veldige vidder
    • overveldende
      • et veldig syn
  2. som adverb, brukt forsterkende:
    Eksempel
    • veldig godt, snilt, stygt;
    • veldig høye fjell

prestevelde

substantiv intetkjønn

Betydning og bruk

det at en prestestand (2) har makt til å styre;

rådvelde

substantiv intetkjønn

Opphav

jamfør velde (2

Betydning og bruk

rett til å disponere;
Eksempel
  • de har stilt en kontorplass til rådvelde for ham;
  • utstyret står til rådvelde dersom det blir nødvendig

Nynorskordboka 10 oppslagsord

velde 1

substantiv hokjønn

Opphav

jamfør norrønt vél f ‘kunstferdig innretning, reiskap’

Tyding og bruk

reiskapar

velde 2

substantiv inkjekjønn eller hankjønn

Opphav

same opphav som velde (3

Faste uttrykk

  • i all sin velde
    i all sin stordom

velde 3

substantiv inkjekjønn

Opphav

norrønt veldi; av vald (2

Tyding og bruk

  1. storveges makt, vald (2, 1)
    Døme
    • kongens makt og velde
  2. herskarstilling, herredøme
    Døme
    • einevelde;
    • fåmannsvelde;
    • terrorvelde
  3. nedsetjande i samansetningar: eigenrådig styringsmåte eller liknande
    Døme
    • pampevelde;
    • skjemavelde

i all sin velde

Tyding og bruk

i all sin stordom;
Sjå: velde

kalifat

substantiv inkjekjønn

Opphav

jamfør kalif

Tyding og bruk

velde eller rike for ein kalif

guddom

substantiv hankjønn

Opphav

av gud og -dom

Tyding og bruk

  1. gud eller gudinne
    Døme
    • ein allvitande guddom;
    • bli eitt med guddomen;
    • tru på guddomar som overstyrande makter
  2. det å vere gud;
    det som gjeld Gud og Guds vesen;
    guddomeleg natur
    Døme
    • guddoms kraft;
    • med guddoms velde;
    • Jesu guddom

vele 1

substantiv hokjønn

Opphav

norrønt vél ‘kunst, list’; jamfør velde (1

Tyding og bruk

veldig

adjektiv

Opphav

frå lågtysk, jamfør norrønt vǫldugr ‘mektig, gjæv’; samanheng med velde (3

Tyding og bruk

  1. særs mektig, stor, sterk
    Døme
    • ordne opp med veldig hand;
    • ei veldig påkjenning
  2. som gradsadverb: svært, særs, overlag (2
    Døme
    • veldig godt, bra, snilt, stygt;
    • veldig høge fjell

prestevelde

substantiv inkjekjønn

Tyding og bruk

det at ein prestestand (2) har makt til å styre;

rådvelde

substantiv inkjekjønn

Opphav

jamfør velde (3

Tyding og bruk

rett til å disponere;
Døme
  • dei har rådvelde over store eigedomar;
  • dei har stilt ein stor sum til rådvelde;
  • eg står til rådvelde dersom du har bruk for meg