Avansert søk

26 treff

Bokmålsordboka 11 oppslagsord

dundre 2

verb

Opphav

trolig av lavtysk dunnern ‘tordne’

Betydning og bruk

  1. lage en buldrende lyd;
    Eksempel
    • tordenen dundret;
    • toget dundret forbi;
    • dundre på døra
  2. slå, støte eller sparke hardt uten at det lager sterk lyd;
    Eksempel
    • hun dundret ballen i nettet;
    • dundre inn et skikkelig slag

Faste uttrykk

  • dundre løs
    fyre løs; ta ordet, spørre i vei
    • hun dundret løs på politikeren

dundre 1

substantiv hankjønn eller hunkjønn

Betydning og bruk

nedsettende: svær kvinne

dunder 2

substantiv intetkjønn

Opphav

av lavtysk dunner, donder ‘torden’

Betydning og bruk

  1. buldrende lyd;
    Eksempel
    • med dunder og brak
  2. Eksempel
    • gå til dunders

fordundre

verb

Opphav

av for- (2 og dundre (2

Faste uttrykk

  • fordundre meg
    sannelig, jammen
    • jeg begynner fordundre meg å like meg her

brake 2

verb

Opphav

norrønt braka

Betydning og bruk

gi fra seg en kraftig og knakende lyd;
Eksempel
  • tordenen braker;
  • isen knaket og braket under oss

Faste uttrykk

  • brake løs
    • sette i gang med dundrende lyd
      • latteren braket løs
    • starte med fynd og klem
      • festivalen braker løs neste helg

dundre løs

Betydning og bruk

fyre løs; ta ordet, spørre i vei;
Se: dundre
Eksempel
  • hun dundret løs på politikeren

dønne

verb

Opphav

norrønt dynja; av dønn (1

Betydning og bruk

Eksempel
  • fossen dønner;
  • rope så det dønner

tordne

verb

Opphav

av torden

Betydning og bruk

  1. Eksempel
    • lyne og tordne;
    • det tordnerdet er tordenvær;
    • han tordnet imot demskjente, brukte et kraftig språk
  2. som adjektiv i presens partisipp:
    Eksempel
    • tordnende applaus

dundring

substantiv hankjønn eller hunkjønn

Betydning og bruk

det å dundre;
Eksempel
  • dump dundring fra togene;
  • hissig dundring på inngangsdøra

dunder 1

substantiv hankjønn

Opphav

beslektet med dunder (2 og dundre (2

Betydning og bruk

alkoholholdig drikk av denaturert sprit og for eksempel mandelolje og rigabalsam

Nynorskordboka 15 oppslagsord

dundre 2

dundra

verb

Opphav

truleg av lågtysk dunnern ‘tore’

Tyding og bruk

  1. slå, støyte eller sparke hardt utan at det lagar sterk lyd;
    Døme
    • ballen dundra i mål;
    • dundre hendene i puta
  2. lage ein buldrande lyd;
    Døme
    • dundre laus på trommene;
    • steinblokka dundra inn i huset;
    • dundre på døra

Faste uttrykk

  • dundre laus
    fyre laus; ta ordet, spørje i veg
    • dundre laus mot regjeringa

dundre 1

substantiv hokjønn

Opphav

av dundre (2

Tyding og bruk

nedsetjande: svær kvinne

fordundre

fordundra

verb

Opphav

av for- (2 og dundre (2

Faste uttrykk

  • fordundre meg
    sanneleg, jammen
    • no begynner dei fordundre meg på nytt

brake 2

braka

verb
kløyvd infinitiv: -a

Opphav

norrønt braka

Tyding og bruk

  1. gje ein sterk og knakande lyd;
    Døme
    • det brakar i isen;
    • bilane støytte i hop så det braka
  2. om eld: sprake (2

Faste uttrykk

  • brake laus/laust
    • ta til med dundrande lyd
      • applausen braka laus/laust;
      • uvêret braka laus/laust
    • ta til med futt og fart
      • turistsesongen brakar laus/laust om ein månad

dundre laus

Tyding og bruk

fyre laus; ta ordet, spørje i veg;
Sjå: dundre
Døme
  • dundre laus mot regjeringa

hurre

hurra

verb

Opphav

norrønt hurra

Tyding og bruk

  1. kvervle, suse rundt, surre
  2. dundre, dure
    Døme
    • rokken gjekk så det hurra
  3. jage etter noko med ståk og skrål;
    ruse fram

dynje

dynja

verb
kløyvd infinitiv: -a

Opphav

norrønt dynja; av døn

Tyding og bruk

Døme
  • fossen dunde;
  • rope så det dyn

drønne

drønna

verb
kløyvd infinitiv: -a

Opphav

av tysk dröhnen, jamfør svensk dröna og dansk drønne; truleg lydord

Tyding og bruk

lage ein kraftig og buldrande lyd;
Døme
  • det drønte i jorda av raset;
  • kanonene drønte;
  • toget drønte forbi
  • brukt som adjektiv
    • bli vekt opp av ein drønnande lyd;
    • dei låg og lytta til den drønnande musikken frå nabohuset

dønne

dønna

verb
kløyvd infinitiv: -a

Opphav

norrønt dynja; av døn

Tyding og bruk

Døme
  • skredet dønna;
  • rope så det dønnar

rynje 2

rynja

verb
kløyvd infinitiv: -a

Opphav

norrønt hrynja

Tyding og bruk

  1. drysje, ramle ned
    Døme
    • huset runde i røys
    • strøyme (fram)
      • folket ryn or kyrkja
  2. Døme
    • det ryn i fjella