Avansert søk

272 treff

Bokmålsordboka 117 oppslagsord

leke 2, leike 3

verb

Opphav

norrønt leika

Betydning og bruk

  1. holde på med lek eller leker;
    more seg
    Eksempel
    • leke seg;
    • leke med dokker;
    • leke blindebukk;
    • leke sisten
  2. late som om en er eller gjør noe
    Eksempel
    • leke spion;
    • leke mor, far og barn
  3. være overflatisk opptatt med
    Eksempel
    • leke med andres følelser;
    • leke med tanken om en amerikatur
  4. bevege seg lett og raskt
    Eksempel
    • det lekte et smil om munnen hennes

Faste uttrykk

  • leke med ilden
    bevisst oppføre seg slik at det kan bli farlig eller få uheldige konsekvenser
    • dette er å leke med ilden
  • lekende lett
    som en lek;
    uten problemer;
    uanstrengt
    • arbeidet gikk lekende lett
  • like barn leker best
    folk som ligner hverandre, går best sammen

kull 1

substantiv intetkjønn

Opphav

fra dansk

Betydning og bruk

  1. dyreunger som er født eller klekket samtidig av samme mor
    Eksempel
    • bikkja har fått et nytt kull med valper
  2. barneflokk født av samme mor og far
    Eksempel
    • han hadde flere kull barn med sine tre koner
  3. gruppe personer som er født samme år, går på samme trinn på skole eller lignende;
    Eksempel
    • et nytt kull studenter

Faste uttrykk

  • lyse i kull og kjønn
    om eldre forhold: rettslig anerkjenne et barn som sitt

krigsbarn

substantiv intetkjønn

Betydning og bruk

  1. barn som vokser opp under en krig;
    person født under en krig
    Eksempel
    • krigsbarna i Irak fikk ingen skolegang
  2. person født under eller like etter den tyske okkupasjonen av Norge, med tysk far og norsk mor
    Eksempel
    • diskriminering og trakassering av krigsbarna

fadermord

substantiv intetkjønn

Betydning og bruk

drap på ens egen far

fadermorder

substantiv hankjønn

Opphav

etter tysk

Betydning og bruk

  1. person som med forsett har drept sin far
  2. om eldre forhold: høy, stiv snipp eller krage på skjorte

faderlig

adjektiv

Opphav

av fader (2

Betydning og bruk

  1. som gjelder en far;
    på samme måte som en far;
    Eksempel
    • mitt faderlige opphav;
    • faderlige bekymringer;
    • han har faderlige følelser for dem;
    • anlegge en faderlig mine
  2. brukt som forsterkende adverb: svært
    Eksempel
    • kom hit, og det litt faderlig fort!

fader 2

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt faðir, samme opprinnelse som latin pater; jamfør far (1

Betydning og bruk

  1. i religiøst språk: Gud
    Eksempel
    • Gud Fader;
    • Faderen, Sønnen og Den hellige ånd
  2. i katolske land: prest eller munk
    Eksempel
    • fader Antonius
  3. Eksempel
    • faderen har kjøpt seg bil
  4. brukt som kraftuttrykk: (dempa form av) fanden (2
    Eksempel
    • å, fader!

kjærlighetshat

substantiv intetkjønn

Betydning og bruk

følelse som veksler mellom kjærlighet og hat
Eksempel
  • kjærlighetshatet mellom far og sønn;
  • ha et kjærlighetshat til bygda

kjærlig

adjektiv

Opphav

norrønt kærligr

Betydning og bruk

som viser eller vitner om kjærlighet;
varm, hengiven, hjertelig
Eksempel
  • en kjærlig far;
  • sende noen et kjærlig blikk;
  • ta kjærlig imot noen;
  • bli stelt av kjærlige hender

innpode

verb

Betydning og bruk

    • brukt som adjektiv:
      • den innpodede delen av planten
  1. føre inn i en organisme;
    Eksempel
    • innpode mikrober i en kropp
    • brukt som adjektiv:
      • innpodet materie fra kukopper
  2. i overført betydning: innprente
    Eksempel
    • en far som innpoder skyldfølelse i sønnen;
    • det som blir innpodet i barndommen, det sitter
    • brukt som adjektiv:
      • innpodet respekt

Nynorskordboka 155 oppslagsord

omfar

substantiv inkjekjønn

Opphav

jamfør far (2

Tyding og bruk

  1. Døme
    • eit omfar i eit laftehus
  2. Døme
    • omfar i ein båt
  3. om eldre forhold: mål på maskestorleiken i garn og notreiskap
  4. rekkje av masker på eit strikketøy;
    Døme
    • eit omfar i ein bunding

ha 2

verb

Opphav

norrønt hafa

Tyding og bruk

  1. eige, rå over, disponere
    Døme
    • ha både bil og hytte;
    • ha mykje pengar;
    • miste alt ein eig og har;
    • ha noko å by på;
    • ha noko å leve av;
    • ha noko å leve for;
    • ha makt;
    • ha høve til å ta ein tur;
    • ha god tid;
    • ha tid på seg;
    • ha heile dagen føre seg;
    • ha tillit til nokon;
    • ha lykka med seg;
    • han var ung og hadde livet framfor seg
  2. vere utstyrt med (ein viss eigenskap, eit visst sinnelag eller liknande)
    Døme
    • fjellet har rund topp;
    • rommet har to dører;
    • løva har dusk på halen;
    • ha raudt hår;
    • ha gode evner;
    • ha sans for humor;
    • ha vyrdnad for noko;
    • ha grunn til å smile;
    • ha for vane;
    • ha medynk med nokon;
    • ha noko framandt over seg;
    • ha talent;
    • ha lyst på noko;
    • ha vondt for å innrømme feil;
    • det har sin verdi å kjenne historia
  3. vere knytt til ved slektskap, venskap eller liknande
    Døme
    • ha mann og barn;
    • ha korkje mor eller far;
    • ha gode vener
  4. lide av
    Døme
    • ha feber og influensa;
    • ha vondt i magen
  5. vere utsett for;
    oppleve, møte
    Døme
    • ha fint vêr;
    • ha ei roleg natt;
    • ha ei oppleving;
    • ha glede av noko;
    • ha motgang;
    • ha sorg;
    • ha eit uhell;
    • ha hastverk;
    • ha behov for noko;
    • slik vil ho ha det;
    • korleis har du det?
  6. få over til ny stad eller tilstand;
    føre, flytte
    Døme
    • ha nokon av stad;
    • ha noko på plass;
    • ha opp døra;
    • ha inn sauene;
    • ha ut kyrne;
    • ha seg heim;
    • ha på måling;
    • ha mjølk i kaffien
  7. vere pålagd eller oppteken med;
    vere nøydd eller pliktig til
    Døme
    • ha eksamen;
    • ha lekse;
    • ha geografi;
    • ha time;
    • ha vakt;
    • ha plikter;
    • ha selskap;
    • ha andre ting å tenkje på;
    • ha mykje å gjere;
    • ha noko å seie;
    • ha noko å dragast med
  8. halde (fast) i ein viss tilstand, på ein viss måte eller i ei viss stilling;
    ta vare på
    Døme
    • no har vi han;
    • no har eg det!
    • ha hendene i lomma;
    • ha døra attlaten;
    • ha noko i forvaring;
    • ha noko i fred;
    • ha noko for seg sjølv;
    • ha nokon kjær;
    • ha nokon mistenkt;
    • ha noko i tankane;
    • ha noko på samvitet
  9. bære på seg
    Døme
    • ha klede på seg;
    • ha sekk på ryggen
  10. til modalt hjelpeverb: få, ta imot eller forlange
    Døme
    • skulle ha noko for arbeidet;
    • vil du ha denne kniven?
    • det er av sine eigne ein skal ha det!
    • takk skal du ha!
    • det skal vi ikkje ha noko av!
    • han gjev ikkje opp, det skal han ha
  11. med modal funksjon til verb i infinitiv: måtte, skulle
    Døme
    • du har å lystre;
    • han har å gjere det han er sett til
  12. med visse verb i presens partisipp
    Døme
    • ha landbruksbøker ståande i bokhylla;
    • dei hadde drops liggjande i lomma
  13. brukt som hjelpeverb i samansette verbalformer
    Døme
    • ho har selt garden;
    • han hadde sove lenge;
    • ho hadde reist da eg kom;
    • han har gått heile dagen

Faste uttrykk

  • ha det med å
    ha for vane å, bruke å
    • ho har det med å lage lister
  • ha det til
    tolke på ein bestemd måte
    • dei er ikkje så dumme som nokon vil ha det til
  • ha det
    brukt når ein tek avskil med nokon
    • ha det!, seier han og stryk på dør;
    • da får du ha det
  • ha for seg
    drive med, ta opp, drøfte, behandle
    • kva galskap kan dei ha for seg?
  • ha noko etter nokon
    arve, overta
    • det gode humøret har eg etter mor mi
  • ha noko på nokon
    skulde nokon for noko ugunstig eller ulovleg
    • politiet har noko på han
  • ha seg
    • skaffe seg;
      sørgje for å få
      • ha seg ein pause;
      • han ville ha seg ei hytte
    • henge saman;
      forklarast
      • korleis kan det ha seg?
    • kose seg;
      ha seksuell omgang
      • dei drakk vin og hadde seg
  • kunne ha det så godt
    lide for noko ein har gjort
    • når dei ikkje vil samarbeide, kan dei berre ha det så godt
  • vite kor ein har nokon
    vite kva ein kan vente av nokon
    • det er vanskeleg å vite kor ein har dei

ånd

substantiv hokjønn

Opphav

truleg etter dansk, norrønt ǫnd ‘ande, pust, sjel, liv’, seinare òg innverknad frå tysk Geist, fransk esprit; samanheng med ande (1 tyding ‘sjel’ etter innverknad frå kristendomen og latin spiritus

Tyding og bruk

  1. ulekamleg, indre del av ein person;
    Døme
    • far, i dine hender gjev eg mi åndLuk 23,46
    • høgare medvits- og tankeliv eller andre sjelelege eigenskapar som lyftar mennesket over det dyriske eller materielle;
      sjel (1);
      sinn (1
      • det er ånd som skal styre land og folk;
      • oppøving for ånd og kropp;
      • leggje meir ånd og personlegdom inn i undervisninga
  2. menneske med særleg tanke på den ånd (1) som særmerkjer det;
    Døme
    • dei store åndene i gamletida;
    • vere den leiande ånda i noko
  3. menneskesjel som noko uavhengig av kroppen;
    Døme
    • han for att og fram som ei fredlaus ånd
  4. overnaturleg, ulekamleg vesen;
    Døme
    • vonde ånder;
    • mane ånder;
    • forsvinne som ei ånd i ein fillehaugfort og lydlaust
  5. Døme
    • få ånda over seg
  6. Døme
    • ånda i kristendomen;
    • ånda i historieverket til Sars;
    • vilkåra må ikkje stå i strid med ånda i traktaten
  7. Døme
    • det er så god ånd i den heimen;
    • det rådde ei god ånd mellom dei;
    • vise god nasjonal ånd;
    • dette er ikkje i Bjørnsons ånd;
    • ånda frå 1814
  8. i uttrykk:
    Døme

Faste uttrykk

  • tenande ånder
    tenestevillige hjelparar eller tenarar

fedrekvote

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

del av foreldrepermisjon som er reservert for far;
jamfør mødrekvote

landsfader, landsfar

substantiv hankjønn

Opphav

frå tysk Landesvater; av latin Pater Patriae

Tyding og bruk

statsoverhovud som er eller vil vere som ein omsorgsfull far for undersåttane sine

mellom

preposisjon

Opphav

norrønt milli(m), mill(j)um; samanheng med middel- og mid-

Tyding og bruk

  1. på ein stad som er avgrensa på to eller fleire sider;
    jamfør imellom
    Døme
    • dei gjekk med ungane mellom seg;
    • det er langt mellom husa;
    • Finse ligg mellom Oslo og Bergen
  2. i tidsrommet som skil to tidspunkt eller hendingar frå kvarandre
    Døme
    • mellom jul og nyttår;
    • ete mellom måltida;
    • det er lenge mellom kvar gong eg ser dei
  3. i intervallet som er avgrensa av to storleikar
    Døme
    • det kostar ein stad mellom 15 og 20 kr
  4. i eit gjensidig forhold som femner om to eller fleire personar
    Døme
    • usemja mellom far og son;
    • dette får bli mellom oss;
    • mellom oss sagt;
    • det er noko mellom dei
  5. brukt for å kontrastere to storleikar
    Døme
    • velje mellom to ting;
    • samanhengen mellom arv og miljø;
    • sveve mellom liv og død
  6. blant, i lag med
    Døme
    • vere mellom vener;
    • vere ute mellom folk;
    • ho er mellom dei fremste på sitt felt

Faste uttrykk

  • falle mellom to stolar
    passe til verken det eine eller det andre
  • gå mellom
    gripe inn (og mekle)
  • lese mellom linjene
    forstå noko som ikkje er direkte uttrykt
  • mellom anna
    forutan, ved sida av;
    blant anna;
    forkorta m.a.
  • mellom borken og veden
    i ei vanskeleg stode

brålik

adjektiv

Opphav

av brå-

Tyding og bruk

svært lik
Døme
  • ho er brålik far sin

morfar

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

far til mor, bestefar på morssida
Døme
  • morfaren min

kontrollerande

adjektiv

Tyding og bruk

som kontrollerer noko eller nokon
Døme
  • stille kontrollerande spørsmål;
  • ho har ein kontrollerande far

helgeforelder

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

  1. mor eller far som har ansvaret for barnet i helgane når foreldra ikkje bur saman
    Døme
    • etter eit samlivsbrot opplever mange å bli helgeforeldre
  2. vaksen som avlastar dei biologiske foreldra med å ha barnet hos seg i helgane