Gå til hovudinnhald
Tilgjenge
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillingar
Kontakt oss
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Vanleg søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøygde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjonar
konjunksjonar
subjunksjonar
interjeksjonar
Nullstill
Listevisning
Søkjehjelp
24 treff
Bokmålsordboka
10
oppslagsord
smule
2
II
verb
Vis bøyning
Betydning og bruk
knuse til smuler
gå i oppløsning
Eksempel
brødet
smuler
seg
;
fjellet
smuler
opp
Artikkelside
smule
1
I
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Opphav
beslektet
med
mole
Betydning og bruk
liten del av noe som smuldres opp
Eksempel
brød
smule
, kake
smule
;
smuler
er også brød
–
det som synes smått, kan også ha verdi; lite er bedre enn ingenting
liten mengde, grann
Eksempel
her var det ikke snakk om
smuler
–
småting
;
ha en
smule
penger
;
hver smitt og
smule
–
se
smitt
;
være en
smule
misfornøyd
Artikkelside
smul
adjektiv
Vis bøyning
Opphav
beslektet
med
smelte
(
2
II)
Betydning og bruk
rolig, uten sjøgang
Eksempel
smul
sjø
;
komme inn i
smult
farvann
Artikkelside
mole
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Opphav
norrønt
moli
;
beslektet
med
male
(
1
I)
Betydning og bruk
lite stykke eller smule
Artikkelside
rubb og stubb
Betydning og bruk
hver smitt og smule, alt
;
Se:
rubb
Artikkelside
grann
1
I
substantiv
intetkjønn
Vis bøyning
Opphav
norrønt
grand
;
beslektet
med
engelsk
grind
‘knuse’
Betydning og bruk
svært liten del, smule
Eksempel
kan du hjelpe meg lite
grann
?
hvert bidige grann
Faste uttrykk
hvert et grann
alt
ikke det grann / ikke et grann
ikke det minste
de hjalp ikke til det grann
ikke det skapte grann
absolutt ingenting
Artikkelside
brødsmule
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Betydning og bruk
smule
(
1
I
, 1)
av brød
Eksempel
mate fuglene med brødsmuler
Artikkelside
smuldre
verb
Vis bøyning
Opphav
beslektet
med
smule
(
1
I)
Betydning og bruk
løse seg opp i smådeler
Eksempel
smuldre
bort, opp
knuse
Eksempel
smuldre
jordklumper
Artikkelside
smitt
substantiv
hankjønn
Opphav
av
i dialekter
smita
‘smøre (tynt) på’
Betydning og bruk
smule
(
1
I)
,
grann
(
1
I)
Faste uttrykk
hver smitt og smule
hvert eneste grann
Artikkelside
rubb
substantiv
ubøyelig
Opphav
kanskje av
rubbe
‘skrubbe av’,
jamfør
også
lavtysk
rump un stump
Betydning og bruk
smårusk
Faste uttrykk
rubb og rake
hver smitt og smule, alt
rubb og stubb
hver smitt og smule, alt
Artikkelside
Nynorskordboka
14
oppslagsord
smule
2
II
smula
verb
Vis bøying
Tyding og bruk
knuse til smular
gå i oppløysing
;
smuldre
Døme
brødet smular seg
;
fjellet smular opp
Artikkelside
smule
1
I
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
samanheng
med
smole
(
1
I)
og
smole
(
2
II)
Tyding og bruk
liten del av noko som smuldrar opp
;
bete
(
2
II
, 3)
,
mole
(
1
I)
Døme
brødsmule
;
matsmule
;
det var berre smular i kakeboksen
;
smular er òg mat
–
det som er lite, kan òg ha verdi, lite er betre enn ingenting
lita mengd, grann
Døme
det går ein smule til før det renn over
småting
her gjeld det ikkje smular
;
kvar smitt og smule
–
sjå
smitt
(
2
II)
Artikkelside
smul
adjektiv
Vis bøying
Opphav
samanheng
med
smelte
(
3
III)
Tyding og bruk
om sjø:
roleg
,
still
(
2
II)
Døme
smul sjø
;
kome i smult farvatn
Artikkelside
muldre
muldra
verb
Vis bøying
Opphav
jamfør
mole
(
1
I)
og
smule
(
1
I)
Tyding og bruk
smuldre
,
ry
(
2
II)
Døme
brødet muldrar seg
Artikkelside
levne
levna
verb
Vis bøying
Opphav
norrønt
lifna
‘bli til overs’
Tyding og bruk
la bli att
;
etterlate
;
leive
(
2
II)
Døme
ho levna ikkje ein einaste smule til dei andre
;
han levna ingen tvil om kva han syntest om saka
Artikkelside
mole
1
I
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
moli
;
samanheng
med
male
Tyding og bruk
del av noko
;
stykke, stubb, bete, smule
Døme
ein mole av ei kake
;
krukka gjekk i molar
del av strekning
Døme
gå ein mole bortetter stranda
;
det er ikkje lange molen dit
Artikkelside
gnute
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Opphav
samanheng
med
gnu
(
2
II)
Tyding og bruk
lite grann, liten bit, smule
Døme
ikkje ei gnute
Artikkelside
grann
1
I
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
grand
;
samanheng
med
engelsk
grind
‘knuse’
Tyding og bruk
svært liten del, ørlita mengd, smule
Døme
eit grann
;
lite grann salt
Faste uttrykk
ikkje det grann / ikkje eit grann
ikkje noko
det hjelpte ikkje det grann
ikkje det skapte grann
ingenting
kvart eit grann
alt
dei åt opp kvart eit grann
Artikkelside
tær
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Opphav
truleg
samanheng
med
tæ
Tyding og bruk
grann
(
1
I)
,
smule
(
1
I)
,
tære
(
1
I)
Døme
ikkje det minste tær
;
aldri det tær
;
det var ikkje tæret godt
Artikkelside
smuldre
smuldra
verb
Vis bøying
Opphav
samanheng
med
smule
(
1
I)
Tyding og bruk
løyse seg opp
;
bli til molar, småbitar
Døme
smuldre bort, opp
forvitre
granitten smuldrar
gjere lausare, knuse
Døme
smuldre åkeren, jordklumpar
Artikkelside
Forrige side
Side 1 av 2
Neste side
Resultat per side:
10
20
50
100