Avansert søk

114 treff

Bokmålsordboka 14 oppslagsord

Nynorskordboka 100 oppslagsord

huga

adjektiv

Opphav

norrønt hugaðr ‘hugsterk, modig’

Tyding og bruk

  1. som har hug (1, 2) til noko;
    Døme
    • han var huga til å spørje;
    • ho var lite huga på oppgåva
  2. brukt som etterledd i samansetningar: som har slikt huglag som førsteleddet nemner

humør

substantiv inkjekjønn

Opphav

av fransk humeur; same opphav som humor

Tyding og bruk

  1. Døme
    • vere i strålande humør;
    • vere i dårleg humør;
    • heile turen var humøret på topp
  2. Døme
    • ha eit lett humør
  3. lys sinnsstemning, godt lune, lett hug
    Døme
    • vere i humør;
    • det er humør over han;
    • ta noko med humør

hugsvale

hugsvala

verb
kløyvd infinitiv: -a

Opphav

av hug (1 og svale (3

Tyding og bruk

lindre (sjeleleg);
trøyste, roe

hugskot, hugskott

substantiv inkjekjønn

Opphav

norrønt hugskot; jamfør hug (1

Tyding og bruk

brå tanke;
innfall, idé
Døme
  • ho fekk eit merkeleg hugskot

hugse

hugsa

verb

Opphav

norrønt hugsa; jamfør hug (1

Tyding og bruk

  1. hente fram frå minnet noko ein har sett, høyrt, opplevd eller kjent;
    Døme
    • hugse nokon frå skuletida;
    • han hugsar at han grein;
    • fjella var mindre enn ho hugsa dei
  2. ha evne til å minnast
    Døme
    • hugse godt;
    • hugse dårleg;
    • han hugsa feil
  3. vere merksam på;
    ikkje gløyme;
    ha i tankane
    Døme
    • hugs å ta med kopp;
    • ingen hugsa på bestemora;
    • vi må hugse på at problema ikkje er over

hugram

adjektiv

Opphav

av hug (1 og ram (4

Tyding og bruk

hugnad

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt hugna ‘vere ein til lags, like’; jamfør hug (1

Tyding og bruk

glede, hyggje, velvære
Døme
  • finne hugnad i noko;
  • eit album som det er ein hugnad å lytte til

hugs

substantiv hankjønn eller inkjekjønn

Opphav

av hug (1

Tyding og bruk

evne til å hugse;
Døme
  • ha dårleg hugs

hugge 2

hugga

verb

Opphav

norrønt hugga; jamfør hug (1

Tyding og bruk

  1. trøyste, roe, stagge
    Døme
    • hugge barnet
  2. glede
    Døme
    • hugge nokon med godt nytt

hysteri

substantiv inkjekjønn

Opphav

gjennom nylatin hysteria; frå gresk hysterikos, av hystera ‘livmor’

Tyding og bruk

  1. nervøs sinnstilstand med mangel på sjølvkontroll og med hug til å overdrive verkelege lidingar
    Døme
    • han er nesten øydelagd av hysteri
  2. sterk, psykisk reaksjon på inntrykk
    Døme
    • dei store prisnedslaga skapte reine hysteriet blant kundane
  3. eldre nemning for psykisk liding med krampe, lamming og ofte nedsett medvit