Avansert søk

Eitt treff

Nynorskordboka 36 oppslagsord

normal 1

substantiv hankjønn

Opphav

frå fransk; jamfør normal (2

Tyding og bruk

  1. Døme
    • temperaturen er under normalen for årstida
  2. (språkleg) mønster, rettesnor gjeven i regelsamling
  3. i matematikk: linje som står loddrett på ei anna linje eller flate

normal 2

adjektiv

Opphav

av latin normalis ‘laga etter vinkelmål, vinkelrett’, av norma; %jf; norm

Tyding og bruk

  1. Døme
    • følgje normal framgangsmåte;
    • normal nedbørmengd;
    • det normale for alderen
    • brukt som adverb:
      • svangerskapen varer normalt 40 veker
  2. som har fulle åndsevner;
    tilrekneleg, psykisk frisk
    Døme
    • ho er ikkje heilt normal
  3. om linje: loddrett

pari kurs

Tyding og bruk

normal, fullverdig kurs;
Sjå: pari
Døme
  • aksjane skal seljast til pari kurs

pari 2

adjektiv

Opphav

av italiensk pari ‘lik’

Tyding og bruk

om verdien av mynt eller verdipapir: pålydande (2

Faste uttrykk

  • pari kurs
    normal, fullverdig kurs;
    parikurs
    • aksjane skal seljast til pari kurs

normalitet

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

det å vere normal, normal tilstand
Døme
  • det går inga skarp grense mellom normalitet og sinnsliding

langsjakk

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

sjakk der spelarane har normal tenkjetid;

kalibrere

kalibrera

verb

Tyding og bruk

  1. Døme
    • vi må kalibrere innsatsen etter behovet
  2. kontrollmåle kaliberet på eit skytevåpen
  3. justere eit måleinstrument mot ein normal slik at det måler rett
    Døme
    • kalibrere vekta
  4. justere innstillingane på eit apparat for best mogleg resultat
    Døme
    • vi må kalibrere den nye tv-en før vi tek han i bruk

nedfelle

nedfella

verb

Tyding og bruk

  1. dra eller teikne (ei linje eller liknande) ned på
    Døme
    • nedfelle ein normal på ei linje
  2. setje av botnfall;

Faste uttrykk

  • nedfelle seg
    gjere seg gjeldande
    • desse ideane har nedfelt seg i sinnet hennar

elektrosjokk

substantiv inkjekjønn

Tyding og bruk

  1. eldre nemning for elektrokonvulsiv terapi
  2. svak støyt av straum for å få tilbake normal hjarterytme
    Døme
    • ho fekk elektrosjokk for å få starta opp hjartet igjen

klok

adjektiv

Opphav

norrønt klókr; frå lågtysk

Tyding og bruk

  1. som kan skjøne noko;
    Døme
    • ein klok person;
    • kloke auge;
    • ho har eit klokt hovud;
    • seie nokre kloke ord
    • brukt som adverb
      • investere klokt
  2. som har mykje kunnskap;
    Døme
    • søkje råd hos eit klokt menneske;
    • svaret gjorde meg ikkje klok
  3. som har vanleg fornuft;
    Døme
    • ikkje vere retteleg klok

Faste uttrykk

  • bli klok på
    få innsikt i;
    forstå (1)
    • eg klarer ikkje bli heilt klok på deg;
    • ein blir aldri heilt klok på hovudpersonen i boka
  • gjere klokt i
    vere tent med
    • ein gjer klokt i å lytte;
    • du gjer nok klokt i å vere litt varsam
  • klok av skade
    røynd som følgje av tidlegare mistak eller ulukke
    • klok av skade bad eg om hjelp opp trappa
  • klok kone
    kvinne som praktiserer folkemedisin
    • ei klok kone oppi dalen
  • vere like klok
    skjøne like lite som før (etter eit svar, ei forklaring eller liknande)
    • etter å ha kika på kartet var dei like kloke