Gå til hovudinnhald
Tilgjenge
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillingar
Kontakt oss
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Vanleg søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøygde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjonar
konjunksjonar
subjunksjonar
interjeksjonar
Nullstill
Listevisning
Søkjehjelp
Eitt treff
Nynorskordboka
9
oppslagsord
læst
,
læss
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
opphavleg av
låst
Faste uttrykk
på læst
på liksom
Artikkelside
låst
verb
Vis bøying
Opphav
norrønt
látast
, refleksiv av
láta
‘la, late, låte’
Tyding og bruk
te seg som
;
gje seg ut for å vere noko
;
late som (om)
;
jamfør
læst
Døme
han
læst
vere sjuk
;
ho lest ikkje sjå dei
;
dei lest som dei ikkje merka noko
;
dei hadde berre låst som dei var sure
Artikkelside
på læst
Tyding og bruk
på liksom
;
Sjå:
læst
Artikkelside
læstsom
adverb
Opphav
av
læst
Tyding og bruk
ikkje på alvor
;
på liksom
Døme
ho læstsom skreiv
Faste uttrykk
på læstsom
for syns skuld
;
på liksom
Artikkelside
liksom
2
II
adverb
Tyding og bruk
på ein måte, nesten, tilsynelatande
Døme
han skulle liksom vere snill
;
det kom liksom eit raudskjær på himmelen før smellet
Faste uttrykk
du liksom
brukt for å uttrykkje at ein trur at noko er usant eller lite sannsynleg
vinne cupfinalen, du liksom; det trur eg aldri vil skje!
på liksom
for syns skuld, som leik, på læst
dei gjorde det berre på liksom
Artikkelside
på liksom
Tyding og bruk
for syns skuld, som leik, på læst
;
Sjå:
liksom
Døme
dei gjorde det berre på liksom
Artikkelside
på liksom
Tyding og bruk
for syns skuld, som leik, på skøy, på læst
;
Sjå:
liksom
Artikkelside
øyra
,
øyre
2
II
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
eyra
n
Tyding og bruk
ytre, synlege delen av kvart av dei to høyreorgana hos menneske og virveldyr
;
øyremusling
Døme
ha store, utståande øyre
;
ha ringar i øyra
;
gjere tjukke øyre
–
låst ikkje høyre
brukt for å uttrykkje sterk undring
eller
forarging, i
uttrykk
:
ein skal høyre mykje før øyra dett av
;
(til) opp over (el. under) øyra
–
i særs høg grad
;
sitje i skuld (til) opp over (el. under) øyra
samnamn på den ikkje synlege delen av høyreorganet med øyregangen, mellomøyret og det indre øyret (med høyrenerven)
Døme
vaske seg i øyra
;
ha voks i øyra
;
få dottar i øyra
;
det susar i øyra
øyre (II,1 og 2) brukt særleg med tanke på at det tek opp og formidlar høyrselsinntrykk
Døme
ein svak lyd nådde øyra
;
leggje øyret til og lytte
;
halde seg for øyra
–
dekkje øyra for å sleppe å høyre
;
høyre dårleg på høgre øyret
;
ha gode øyre
;
han har ikkje øyre på den sida
–
han læst ikkje høyre noko
i mange faste
uttrykk
med
tyding
: evne, vilje til å høyre
eller
leggje merke til
;
velvilje, interesse for noko som blir sagt
ha øyra med seg
;
høyre, lytte med eit halvt øyre
–
utan å høyre skikkeleg etter, utan konsentrasjon
sans (for musikk, tonar)
Døme
ha godt øyre
utståande, øyreliknande del av noko
Døme
øyra på ei gryte
Faste uttrykk
gå inn av det eine øyret og ut av det andre
bli gløymd like snart som ein høyrer det
ha øyre for
ha sans for
ha øyre for
anse etter, bry seg om noko
ha øyret til
få (nokon) til å lytte og anse på det som blir sagt
halde i øyra
passe strengt på (at ein annan oppfører seg rett)
ikkje tørr bak øyra
(eigl om nyfødd barn som er fuktig bak øyra) for liten, for ung, for umogen
ikkje vilje høyre på det øyret
avvise noko som ein annan nemner
sitje med lange øyre
høyre nysgjerrig etter (det som blir sagt)
spisse øyra
(òg med andre verb) høyre godt etter
tute øyra fulle med
stadig ta opp att
eller
mase på (nokon) (med noko)
Artikkelside
spel
1
I
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Opphav
lågtysk
spil
;
av
spele
(
2
II)
Tyding og bruk
uroleg rørsle, veksling
Døme
sjå spelet av nordlyset på himmelen
;
eit spel av fargar
som etterledd i
geislespel
minespel
livleg verksemd
det frie spelet på pengemarknaden
;
gje, ha fritt spel
–
spelerom
oppstyr
kjem ho no, blir det spel
leik
eit spel med ord
;
drive spel med nokon
–
drive ap
det å
spele
(
2
II
, 2)
, delta i organisert leik med reglar, ofte med ball og anna utstyr
Døme
laget viste godt spel
;
ballen er ute av spel
som etterledd i
biljardspel
fotballspel
krigsspel
det å spele med kort, brikker, terningar
og liknande
Døme
berre drive med drikk og spel
;
det kom kjærleik med i spelet
–
inn i biletet
som etterledd i
kortspel
sjakkspel
terningspel
det å satse (pengar) i von om forteneste
Døme
drive uærleg spel
–
fare uærleg fram
;
ha ein finger med i spelet
–
ha innverknad på noko;
jamfør
finger
(1)
som etterledd i
hasardspel
lukkespel
det å spele på musikkinstrument
Døme
eit stemne med leik og spel
som etterledd i
felespel
klaverspel
leik
(5)
som fugl driv med i paringstida
Døme
skyte tiur på spel
det å spele skodespel
Døme
spelet på scena var av beste merke
;
det er berre spel frå hennar side
–
ho berre læst som
einskild omgang, parti av eit
spel
(
1
I
, 3)
Døme
vinne første spelet
sett med kort, brikker
og liknande
til å spele med
som etterledd i
brettspel
krokketspel
puslespel
musikkinstrument
til dømes
munnspel
trekkspel
teaterstykke
som etterledd i
lystspel
musikkspel
skodespel
syngjespel
sørgjespel
Faste uttrykk
avtalt spel
avtale i løynd til eigen føremon
setje på spel
våge
(
2
II)
(noko)
setje ut av spel
tvinge (motstandaren) til å gje opp
spele høgt spel
ta stor vågnad
stå på spel
vere i fare for å gå tapt
Artikkelside