Gå til hovedinnhold
Tilgjengelighet
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NB
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillinger
Kontakt oss
NB
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Enkelt søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøyde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjoner
konjunksjoner
subjunksjoner
interjeksjoner
Nullstill
Listevisning
Om avansert søk
19 treff
Nynorskordboka
19
oppslagsord
perm
1
I
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
kortform av
pergament
Tyding og bruk
kvar av dei to sideplatene på ei innbunden bok
Døme
eg las boka frå perm til perm
omslag kring lause papir
som etterledd i ord som
ringperm
samleperm
Artikkelside
perm
2
II
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
kortord for
permisjon
som etterledd i ord som
tjuvperm
Artikkelside
perm
3
III
substantiv
ubøyeleg
Opphav
etter
namnet
Perm
, distrikt i Russland
Tyding og bruk
permsystem
permperiode
Artikkelside
stiv
adjektiv
Vis bøying
Opphav
frå
lågtysk
Tyding og bruk
som ikkje
eller
vanskeleg lèt seg bøye
;
motsett
mjuk
(1)
Døme
ein bil med stive fjører
;
skiene var altfor stive
;
eg hadde harde og stive sko
;
boka har stiv perm
;
han har stivt, stritt hår
;
ho hadde ein stiv fot
tjukk
(3)
Døme
fløyten ville ikkje bli stiv
urørleg
(1)
Døme
eg vart stiv av skrekk
støl
(
2
II)
Døme
vere gammal og stiv
erigert
Døme
ein stiv penis
lite naturleg
;
ufri
(4)
,
tilgjord
Døme
eit stivt smil
;
ho er litt stiv og keitete
ubøyeleg
(2)
;
hardnakka
(1)
,
stivsinna
Døme
vere stiv og stri
dugande
(1)
;
stø
(
3
III
, 3)
,
trygg
(2)
Døme
han var ikkje så stiv i engelsk
urimeleg
(3)
,
dryg
(5)
Døme
butikken hadde nokså stive prisar
om vêr: kraftig, hard
brukt som adverb:
det blæs stivt
heil og full
Døme
vi sat stille i to stive timar
Faste uttrykk
eit stivt stykke
noko som er (for) drygt å seie
sjå stivt på
sjå vedvarande og intenst på
ho såg stivt på oss
stiv kuling
sterk vind av styrke 13,9–17,1 m/s
stiv som ein pinne
svært stiv
;
urørleg
ho vart ståande stiv som ein pinne og venta på kva som ville kome
stiv som ein stokk
svært stiv
;
urørleg
;
stiv som ein pinne
ho var stiv som ein stokk i den siste bakken
Artikkelside
band
1
I
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
band
;
samanheng
med
binde
Tyding og bruk
snor
,
snøre
(
1
I)
,
reip
,
tau
Døme
løyse bandet på sekken
;
setje hunden i band
;
raude og kvite band blafra i vinden
i
overført tyding
: noko som sameiner
eller
samlar
;
tilknyting
,
samband
Døme
ha tette band til heimstaden
;
styrkje bandet mellom nabolanda
smal
strimmel
av tøy
eller
anna material
Døme
kante duken med band til pynt
;
ha band i håret
;
få band på såret
ring
(
1
I
, 2)
eller liknande
som held noko saman
Døme
setje band på ei tønne
som etterledd i ord som
tønneband
leddband
endelaus
reim
(2)
i tekstil eller gummi som går rundt
;
transportband
(1)
Døme
transportere varene på bandet
;
stå ved bandet og vente på at bagasjen kjem
remse
(
1
I)
i
polyester
(1)
med finfordelt
magnetisk
(1)
material til å ta opp bilete på
eller
lyd med
Døme
intervjuet vart teke opp på band
rygg og perm på ei bok
;
bind
(4)
kvar av bøkene i eit større bokverk
;
bind
(5)
Døme
andre bandet av Norsk Ordbok
kant
(
1
I)
,
grense
(
1
I)
som etterledd i ord som
skogband
vedband
bundel av kornstrå
;
kornband
ring
(
1
I
, 1)
,
lenkje
(
1
I
, 1)
eller liknande
til pynt
som etterledd i ord som
armband
halsband
tverrtre som held saman borda i ein båt
;
bindetre mellom standarane i ein bygning
overgang mellom to dalar som hallar i kvar si lei
Faste uttrykk
leggje band på
avgrense
(2)
,
minke
(2)
hendinga la band på engasjementet
leggje band på seg
tøyme
(1)
seg
leggje i band
binde, leggje i tvangstrøye
på løpande band
som går i eitt utan avbrot
;
kontinuerleg
tragediene følgjer på løpande band
Artikkelside
karbonperiode
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
i bunden form eintal:
geologisk periode
mellom
devon
(2)
og
perm
(
3
III
, 2)
;
karbontid
Artikkelside
karbontid
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
i bunden form
eintal
:
geologisk periode
mellom
devon
(2)
og
perm
(
3
III
, 2)
;
karbonperiode
Artikkelside
forsats
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
frå
tysk
;
av
for-
(
1
I)
Tyding og bruk
ark mellom perm og innmat i ei bok
;
forsatspapir
,
forsatsblad
Artikkelside
oldtid
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
eldste historiske tid
;
tidbolk frå dei eldste kjende samfunna og fram til mellomalderen
den geologiske perioden frå
kambrium
(2)
til og med
perm
(
3
III
, 2)
Artikkelside
gamletid
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
i bunden form
eintal
: gamle dagar
Døme
i gamletida var det slik
eldre nemning for eldste historiske tid (i Noreg ofte rekna fram til byrjinga av vikingtida)
;
oldtid
eldre geologisk nemning for tidsalder i jordhistoria (frå
kambrium
(2)
til
perm
(
3
III
, 2)
) som ein har dei første viktige fossile funna frå
Artikkelside
1
2
Forrige side
Neste side
Forrige side
1
2
Neste side
Resultater per side:
10
20
50
100