Avansert søk

12 treff

Nynorskordboka 12 oppslagsord

nøle

nøla

verb

Opphav

truleg frå lågtysk eller frisisk nölen ‘dryge, brumme’; opphavleg lydord

Tyding og bruk

gje seg god tid;
vere tvilrådig;
dryge (3), somle
Døme
  • han nølte litt før han svarte;
  • nøle med å betale;
  • kva er det du nøler etter?
  • brukt som adjektiv:
    • eit nølande svar

utan spørsmål

Tyding og bruk

utan å tvile eller nøle;
Døme
  • dei godtok straffa utan spørsmål

spørsmål

substantiv inkjekjønn

Opphav

etter dansk, av eldre dansk spørgsel ‘det å spørje’; av spørje og av mål (2

Tyding og bruk

  1. spørjande setning eller ytring
    Døme
    • stille nokon eit spørsmål;
    • kome med eit spørsmål;
    • rette eit spørsmål til nokon;
    • eit nærgåande spørsmål
  2. Døme
    • det har vore spørsmål etter deg
  3. sak eller høve som ein drøfter, diskuterer, undersøkjer eller liknande;
    Døme
    • eit brennande spørsmål;
    • utanrikspolitiske spørsmål;
    • dei fekk spørsmål om etterkrigstida på eksamen;
    • det var aldri spørsmål om noko anna
  4. noko som er uvisst
    Døme
    • det er eit anna spørsmål;
    • om vi lykkast, er eit ope spørsmål

Faste uttrykk

  • det store spørsmålet
    det avgjerande punktet
  • reise eit spørsmål
    stille eit spørsmål;
    ta opp eit problem
  • retorisk spørsmål
    spørsmål som ein ikkje ventar svar på, eller som ein stiller for seg sjølv for å kunne svare på det
  • utan spørsmål
    utan å tvile eller nøle
    • dei godtok straffa utan spørsmål
  • vere eit spørsmål om
    dreie seg om;
    vere tale om;
    vere ei føresetnad
    • dette er eit spørsmål om liv og død;
    • heile saka var eit spørsmål om tid

forsøme, forsømme

forsøma, forsømma

verb

Opphav

av lågtysk sumen ‘nøle’

Tyding og bruk

ikkje gjere (noko som ein pliktar);
ikkje passe på;
ikkje ta seg av, vanrøkte
Døme
  • forsøme pliktene sine;
  • forsøme skulen;
  • forsøme sjansen;
  • ta att det forsømde

Faste uttrykk

  • forsøme seg
    ikkje nytte seg av ei moglegheit;
    ikkje gjere det ein bør, ikkje passe på
    • styret forsømde seg

eve 4

eva

verb
kløyvd infinitiv: -a

Opphav

norrønt efa, ifa

Tyding og bruk

Faste uttrykk

  • eve seg
    vere i tvil, nøle, kvi seg
    • stå og eve seg;
    • han eva seg lenge på det, men så tok han ordet

be 1, bede

beda

verb

Opphav

norrønt biðja

Tyding og bruk

  1. vende seg til (nokon) med bøn (om noko);
    Døme
    • be nokon om å gjere noko;
    • be om lov;
    • be seg fri
  2. halde bøn;
    gå i forbøn for
    Døme
    • be for maten;
    • be til Gud;
    • be for nokon
  3. Døme
    • dei bad farvel
  4. by inn;
    Døme
    • be nokon på kaffi
  5. Døme
    • ho gjekk i gardane og bad

Faste uttrykk

  • be for seg
    be om å bli behandla skånsamt
    • han bad tynt for seg
  • be om bråk
    framkalle bråk;
    provosere
    • å leggje til rette for kutt i ordningar er å be om bråk
  • be seg unna
    be seg friteken;
    orsake seg for å få sleppe
  • ikkje la seg be to gonger
    ikkje nøle

ikkje la seg be to gonger

Tyding og bruk

ikkje nøle;
Sjå: be

eve seg

Tyding og bruk

vere i tvil, nøle, kvi seg;
Sjå: eve
Døme
  • stå og eve seg;
  • han eva seg lenge på det, men så tok han ordet

lunte 2

lunta

verb

Opphav

jamfør lågtysk lunderen ‘fordrive tida, nøle’

Tyding og bruk

gå eller trave smått og makeleg
Døme
  • gå og lunte

nøling

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

det å nøle
Døme
  • svaret kjem utan nøling