Artikkelside

Nynorskordboka

forsøme, forsømme

forsøma, forsømma

verb
Bøyningstabell for dette verbet
infinitivpresenspreteritumpresens perfektumimperativ
å forsømaå forsømeforsømerforsømdehar forsømtforsøm!
forsømte
å forsømmaå forsømmeforsømmerforsømde
forsømte
Bøyningstabell for dette verbet (partisippformer)
perfektum partisipppresens partisipp
hankjønn /
hokjønn
inkjekjønnbunden formfleirtal
forsømd + substantivforsømt + substantivden/det forsømde + substantivforsømde + substantivforsømande
forsømt + substantivden/det forsømte + substantivforsømte + substantiv
forsømd + substantivden/det forsømde + substantivforsømde + substantivforsømmande
forsømt + substantivden/det forsømte + substantivforsømte + substantiv

Opphav

av lågtysk sumen ‘nøle’

Tyding og bruk

ikkje gjere (noko som ein pliktar);
ikkje passe på;
ikkje ta seg av, vanrøkte
Døme
  • forsøme pliktene sine;
  • forsøme skulen;
  • forsøme sjansen;
  • ta att det forsømde

Faste uttrykk

  • forsøme seg
    ikkje nytte seg av ei moglegheit;
    ikkje gjere det ein bør, ikkje passe på
    • styret forsømde seg