Avansert søk

Eitt treff

Nynorskordboka 15 oppslagsord

lens 1

substantiv hankjønn

Opphav

jamfør lense (2

Tyding og bruk

segling unna vinden

lens 2

adjektiv

Opphav

frå nederlandsk

Tyding og bruk

  1. som manglar innhald;
    Døme
    • vere lens for mat;
    • vere lens for ved
  2. tom for vatn
    Døme
    • pumpe skuta lens

Faste uttrykk

lense 2

lensa

verb

Opphav

av nederlandsk og lågtysk lenzen; jamfør lens (2

Tyding og bruk

  1. gjere lens, tømme, snøye
    Døme
    • lense ei gruve for vatn;
    • lense ein båt
  2. segle unna vinden

Faste uttrykk

  • lense seg
    • gå tom
      • lense seg for pengar
    • tømme, urinere
      • han smatt på baksida for å lense seg

linse

substantiv hokjønn

Opphav

gjennom tysk; frå latin lens

Tyding og bruk

  1. plante i erteblomsterfamilien med etande frø;
    Lens culinaris
  2. frø av linse (1)
    Døme
    • ha linser til middag
  3. gjennomsynleg, lysbrytande lekam (av glas) som er avgrensa av to motsette bogeflater eller av ei plan flate og ei bogeflate
  4. glasklar, bikonveks lekam i auget bak pupillen
  5. lita porsjonskake fylt med eggekrem

slå lens

Tyding og bruk

late vatnet;
Sjå: lens

pinke 2

pinka

verb

Opphav

frå svensk

Tyding og bruk

late vatnet, slå lens;
pisse

sleppe opp for

Tyding og bruk

bli lens for (noko);
Sjå: sleppe

øyden

adjektiv

Opphav

jamfør færøysk oyðin ‘aud, ubygd, berr’; samanheng med øyde (2

Tyding og bruk

  1. aud, forlaten
    Døme
    • jorda var aud og øyden;
    • eit øyde hus;
    • det er så øyde her(folke)tomt, einsleg
    • ofte som adverb:
      • garden låg øyde;
      • huset stod øyde
    • om lukt, smak og liknande: gammal, ufrisk
      • øyden smak
    • som adverb:
  2. som heilt vantar noko;
    Døme
    • øyden for pengar;
    • vi var reint øydne for mat;
    • det er ikkje øyde (for noko)det er ikkje fritt
  3. som bruker mykje, lite sparsam, øydsam
    Døme
    • ho er svært øyden i hushaldet

Faste uttrykk

  • leggje øyde
    leggje brakk (jord);
    òg: rasere, øydeleggje

unnakomen, unnakommen

adjektiv

Opphav

som kom(m)en

Tyding og bruk

  1. komen bort frå noko(n), rømd

troten 2

adjektiv

Opphav

perfektum partisipp av tryte (4

Tyding og bruk

  1. som det er slutt på;
    oppbrukt
    Døme
    • maten er troten