Avansert søk

Eitt treff

Nynorskordboka 46 oppslagsord

so sant, så sant

adverb

Opphav

av (5 og sann (2

Tyding og bruk

  1. om vilkår: berre (4
    • so sant nokon er heime, skal det bli handel
  2. i samanlikning for å understreke:
    • so sant (som) eg lever
  3. som vilkårskonjunksjon: når berre
    • so sant taumen held, bergar ho laksen

svir

substantiv hankjønn

Opphav

av svire

Tyding og bruk

  1. Døme
    • leve eit vilt liv med drikk og svir
  2. stor nyting, fryd, vellyst
    Døme
    • det var rein svir å høyre songen;
    • det skal vere meg ein sann svir

skipsur

substantiv inkjekjønn

Tyding og bruk

ur (4 som ein stiller slik på skip i oversjøisk fart at det viser sann soltid på den staden skipet er

sigersglede

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

Døme
  • vise sann sigersglede etter triumfen

segn

substantiv hokjønn

Opphav

norrønt sǫgn; av seie

Tyding og bruk

  1. Døme
    • få syn for segnfå stadfesting (ved sjølvsyn) på det ein har høyrt
  2. kort forteljing (som lever på folketunga og) som gjev seg ut for å vere sann, til skilnad frå eventyr (2)
    Døme
    • ei segn frå gamle dagar;
    • det går segner om desse hendingane

sanning

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

  1. det å vere sann (2, 1);
    samsvar med røynda eller med dei verkelege tilhøva
    Døme
    • tvile på sanninga i ein påstand;
    • reine, skire sanninga;
    • gudsens sanning;
    • i sanning eit godt menneskeverkeleg
  2. forteljing, utsegn som samsvarer med det røynlege
    Døme
    • halde seg til sanninga;
    • seie, fortelje sanningaòg: seie si verkelege meining utan atterhald;
    • absolutt sanning;
    • filosofisk sanning;
    • vitskapleg sanning
  3. det å sanne;
    Døme
    • eg fekk ikkje noka sanning på det
  4. Døme
    • tene Herren i sanning

sannsoge

substantiv hokjønn

Opphav

norrønt sannsaga ‘sann tale’

Tyding og bruk

sannmælt

adjektiv

Opphav

norrønt sannmæltr; av sann (2 og perfektum partisipp av mæle (3

Tyding og bruk

som taler sant, sannordig

sannleik

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt sannleikr; sjå -leik

Tyding og bruk

det å vere sann;

sanndrøymd

adjektiv

Opphav

av sann (2 og drøyme

Tyding og bruk

som drøymer om ei hending som seinare verkeleg ber til
Døme
  • bli, vere sanndrøymd