Avansert søk

Eitt treff

Nynorskordboka 49 oppslagsord

gulmåla

adjektiv

Tyding og bruk

som er måla gul
Døme
  • eit gulmåla hus

raudmåla

adjektiv

Tyding og bruk

som er måla raud

bergkunst

substantiv hankjønn eller hokjønn

Tyding og bruk

kunst frå forhistorisk tid måla på, hogd eller rissa i fjell;
jamfør helleristing

veggmålarstykke, veggmåleri

substantiv inkjekjønn

Tyding og bruk

målarstykke måla på sjølve veggen

ubehandla

adjektiv

Tyding og bruk

ikkje behandla

Faste uttrykk

  • ubehandla tre
    tre som ikkje er lakkert eller måla eller liknande

trampe 2

trampa

verb

Opphav

lågtysk trampen

Tyding og bruk

  1. stampe, støyte foten hardt mot underlaget;
    • trampe takta;
    • trampe over golvet i store støvlar;
    • trampe i golvet av sinne, til åtvaring
  2. i overført tyding:
    • trampe ned andre for å nå måla sine
  3. i overført tyding, frå svensk:
    • trampe i klaveretseie noko uhøveleg
  4. i presens partisipp:
    • dei kom trampande gjennom enga

stemme 2

stemma

verb

Opphav

av stemme (1

Tyding og bruk

  1. i uttrykk
  2. Døme
    • stemme gitaren
  3. få i eit visst huglynne;
    Døme
    • situasjonen stemmer til alvor
    • i perfektum partisipp:
      • vere venleg stemd motlike; sjå med velvilje på
  4. uttale ein språklyd med svingande røystband;
    gjere klangfør;
    i perfektum partisipp:
    Døme
    • b, d og g er stemde lydar og p, t og k er dei tilsvarande ustemde
  5. vere i samsvar med;
    vere rett;
    Døme
    • det du seier, stemmer ikkje;
    • reknestykket stemmer;
    • måla stemmer ikkje

Faste uttrykk

  • stemme i
    setje i med, byrje (å syngje el. spele)
  • stemme tonen ned
    òg: dempe seg
  • vere stemd for
    ha hug til, helst vilje, føretrekkje

smaklaus

adjektiv

Tyding og bruk

  1. utan smak (1), særleg på grunn av lite salt
    Døme
    • fisken var smaklaus
  2. som vitnar om dårleg smak (5)
    Døme
    • veggene var måla i smaklause fargar
    • som adverb:
      • kle seg smaklaust
    • taktlaus
      • smaklaus framferd

slektskap

substantiv hankjønn eller inkjekjønn

Opphav

sjå -skap (1

Tyding og bruk

  1. det å vere i slekt;
  2. Døme
    • det er nær slektskap mellom dei nordiske måla

skeetskyting

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

leirdueskyting der ein kastar måla ut med skiftande flygeretningar