Avansert søk

Eitt treff

Nynorskordboka 11 oppslagsord

holme 3

holma

verb

Tyding og bruk

ringe inn, kringgå (til dømes eit dyr)

holme 1, holm

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt holmr og holmi

Tyding og bruk

  1. lita, berglendt øy, ofte med vegetasjon
    Døme
    • dei ytste holmar og skjer
  2. flekk som skil seg frå omgjevnaden, til dømes ein grasflekk i ein åker

holme 2

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

i turn: kvar av dei to vassrette stengene i ein skranke (2)

holmgang

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt holmganga f

Tyding og bruk

  1. i norrøn tid: tvikamp som vart utkjempa på ein holme eller eit avgrensa område
  2. i overført tyding: duell
    Døme
    • partileiarane møttest til holmgang på fjernsynet i går

naken

adjektiv

Opphav

norrønt nakinn

Tyding og bruk

  1. utan klede;
    Døme
    • kle seg naken;
    • nakne armar;
    • vere splitter naken
  2. udekt, snau
    Døme
    • gå ikkje ut så naken!
    • ein naken fugleunge
  3. som er utan vegetasjon
    Døme
    • ein naken holme
  4. Døme
    • ei naken grein
  5. tom, kald
    Døme
    • nakne vegger
  6. som ikkje er tilslørt
    Døme
    • den nakne sanninga;
    • nakne fakta

med 1, méd 1

substantiv inkjekjønn

Opphav

norrønt mið; jamfør mid-

Tyding og bruk

  1. kvart av to landemerke som ein kan dra ei siktelinje (1) mellom til navigering;
    fiskeplass i skjeringspunktet mellom to siktelinjer
    Døme
    • ta med i ein holme og ein fjelltopp;
    • båten ligg i medet;
    • vere komen i medet
  2. i overført tyding: mål i livet
    Døme
    • ha noko til med og merke
  3. Døme
    • det er eit med med det

Faste uttrykk

  • utan mål og med
    utan plan og føremål
    • vimse rundt utan mål og med

omfløytt

adjektiv

Opphav

jamfør fløyte (4

Tyding og bruk

med vatn på alle sider
Døme
  • ein omfløytt holme;
  • holmen er omfløytt berre på flod sjø

kvissel

substantiv hokjønn

Opphav

norrønt kvísl

Tyding og bruk

  1. kløft (1 og 2)
  2. grein, arm av ei elv;
    banke (1, 1), holme i ei elv

øy

substantiv hokjønn

Opphav

norrønt ey; av å (2

Tyding og bruk

  1. landområde (vanleg større enn holme, skjer og mindre enn kontinent) som har vatn rundt seg på alle sider
  2. eng, engslette, låglende langs elv

symje, svømme

symja, svømma

verb
kløyvd infinitiv: -a

Opphav

norrønt symja, svim(m)a

Tyding og bruk

  1. kome seg framover med visse kroppsrørsler i vatn;
    Døme
    • symje som ein fisk;
    • symje over sundet;
    • symje på ryggen;
    • symje ut til ein holme;
    • nokre ender sumde ute på vatnet
  2. få til å symje (1)
    Døme
    • symje hesten over elva