Avansert søk

Eitt treff

Nynorskordboka 4 oppslagsord

elskarinne

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

  1. kvinne som ein person har eit seksuelt forhold til utan at dei er gifte eller sambuande;
    jamfør elskar (1)
    Døme
    • ho vart elskerinna til ein framståande, gift politikar
  2. kvinneleg elskar (2)
    Døme
    • ei svært god elskerinne

metresse

substantiv hokjønn

Opphav

av fransk maîtresse, opphavleg ‘herskarinne’

Tyding og bruk

konkubine

substantiv hokjønn

Opphav

frå latin , av concumbere ‘leggje seg saman med ein’

Tyding og bruk

forelda: kvinne som lever i konkubinat;
elskarinne

frille

substantiv hokjønn

Opphav

norrønt friðla, frilla; samanheng med fred og frende

Tyding og bruk

forelda, nedsetjande: elskarinne (1) (til gift mann)