Gå til hovudinnhald
Tilgjenge
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillingar
Kontakt oss
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Vanleg søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøygde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjonar
konjunksjonar
subjunksjonar
interjeksjonar
Nullstill
Listevisning
Søkjehjelp
35 treff
Bokmålsordboka
16
oppslagsord
dus
1
I
substantiv
ubøyelig
Opphav
beslektet med
duse
(
1
I)
Faste uttrykk
sus og dus
munter selskapelighet
;
turing, festing
han levde i sus og dus
Artikkelside
dus
2
II
adjektiv
Vis bøyning
Opphav
av
fransk
femininum
av
doux
‘mild’
Betydning og bruk
avdempet,
mild
Eksempel
dus
belysning
;
duse
farger
Artikkelside
dus
3
III
adjektiv
Vis bøyning
Opphav
av
du
;
påvirket av
dus
(
1
I)
Betydning og bruk
som tiltaler hverandre med den uformelle tiltaleformen ‘du’ (i stedet for ‘De’)
;
til forskjell fra
dis
(
3
III)
vant med
;
fortrolig med
Eksempel
hun var dus med ballen
;
folk skal bli dus med euroen
;
han er dus med kjendisene
Artikkelside
duse
1
I
verb
Vis bøyning
Betydning og bruk
leve i sus og dus
Eksempel
duse
og drikke
Artikkelside
duse
2
II
verb
Vis bøyning
Opphav
norrønt
dúsa
‘hvile, kose seg’
Betydning og bruk
døse
,
dorme
;
hvile
Eksempel
ligge og duse
dempe, spakne
Eksempel
duse ned bildet
;
duse ut detaljer
stusse, lure på
Eksempel
duse på noe
Artikkelside
pastellfarget
,
pastellfarga
adjektiv
Vis bøyning
Betydning og bruk
med avdempet, dus fargetone
;
jamfør
pastellfarge
Artikkelside
mild
adjektiv
Vis bøyning
Opphav
norrønt
mildr
Betydning og bruk
som ikke er skarp
eller
sterk i smak, lukt eller opplevelse
;
behagelig
;
dus
(
2
II)
,
rund
(11)
,
skånsom
,
linn
(1)
Eksempel
osten har en mild smak
;
mild og hudvennlig såpe
;
et mildt vaskemiddel som er skånsomt for gulvene
;
et
mildt
lys
med moderat kraft eller intensitet
;
forsiktig
(1)
Eksempel
en mild forkjølelse
;
et mildt, men bestemt, press
;
bivirkningene var ganske milde
brukt som adverb
for å si det mildt var forklaringen lite sannsynlig
;
du ser
mildt
sagt trøtt ut
godlynt, vennlig, varsom
Eksempel
være
mild
i blikket
;
en mild stemme
;
bestefar ble straks mildere stemt da barnebarnet løp mot ham
som ikke er svært streng
;
nådig, overbærende
Eksempel
en
mild
dom
;
de fikk mild kritikk
;
et forsøk straffes mildere enn en fullbyrdet forbrytelse
om vær og klima: som ikke er kaldt, men heller ikke særlig varmt
Eksempel
mildt
vær
;
en
mild
vinter
;
det er
mildt
i dag
brukt i utrop
Eksempel
du
milde
moses!
milde måne!
gavmild,
raus
(
2
II
, 1)
, sjenerøs
Eksempel
milde stiftelser
Faste uttrykk
milde gaver
rause gaver (til veldedige formål)
milde gaver fra pengesterke velgjørere
Artikkelside
sus og dus
Betydning og bruk
munter selskapelighet
;
turing, festing
;
Se:
dus
Eksempel
han levde i sus og dus
Artikkelside
være på fornavn med
Betydning og bruk
være dus med
;
kjenne
(
2
II
, 1)
;
Se:
fornavn
Eksempel
kollegaene er på fornavn med hverandre
Artikkelside
dis
3
III
adjektiv
Vis bøyning
Opphav
av
De
, etter mønster av
dus
(
3
III)
Betydning og bruk
som tiltaler hverandre med den høflige tiltaleformen ‘De’ (i stedet for ‘du’)
;
til forskjell fra
dus
(
3
III)
Eksempel
de hadde kjent hverandre en stund, men var fremdeles dis
Artikkelside
Nynorskordboka
19
oppslagsord
dus
1
I
substantiv
ubøyeleg
Opphav
samanheng
med
duse
(
1
I)
Faste uttrykk
sus og dus
munter hyggje
;
turing, festing
leve i sus og dus
Artikkelside
dus
2
II
substantiv
hankjønn eller inkjekjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
dús
‘logn’
;
sjå
duse
(
2
II)
Tyding og bruk
opphald, løye i uvêret
pause, stans i arbeidet
Artikkelside
dus
3
III
adjektiv
Vis bøying
Opphav
av
fransk
femininum av
doux
‘mild’
Tyding og bruk
avdempa,
mild
Døme
duse fargar
;
dus varme
Artikkelside
dus
4
IV
adjektiv
Vis bøying
Opphav
av
du
;
påverka av
dus
(
1
I)
Tyding og bruk
som tiltaler kvarandre med den uformelle tiltaleforma ‘du’ (i staden for ‘De’)
;
til skilnad frå
dis
(
3
III)
van med
;
fortruleg med
Døme
ho strevar med å bli dus med datateknologien
;
bli dus med vatnet
;
ho føler seg dus med dronninga
Artikkelside
duse
1
I
dusa
verb
Vis bøying
Opphav
samanheng
med
duse
(
2
II)
Tyding og bruk
leve i sus og
dus
(
1
I)
Døme
duse og drikke
Artikkelside
duse
2
II
dusa
verb
Vis bøying
Opphav
norrønt
dúsa
‘kvile, kose seg’
Tyding og bruk
døse
,
dorme
;
kvile
Døme
sitje og duse
dempe, spakne
Døme
vinden duser
;
duse ned lyset
stusse, lure på
Døme
duse på noko
Artikkelside
duse
3
III
dusa
verb
Vis bøying
Tyding og bruk
falle (brått)
Døme
duse i bakken
slå hardt
Døme
duse til nokon
Artikkelside
pastellfarga
adjektiv
Vis bøying
Tyding og bruk
med avdempa, dus fargetone
;
jamfør
pastellfarge
Artikkelside
mild
adjektiv
Vis bøying
Opphav
norrønt
mildr
Tyding og bruk
som ikkje er skarp
eller
sterk i smak, lukt eller oppleving
;
behageleg
;
nøytral
(4)
,
dus
(
3
III)
,
linn
(1)
,
skånsam
Døme
suppa er mild og rund i smaken
;
ei såpe med mild lukt
;
eit mildt vaskemiddel
;
eit mildt lys
med moderat kraft eller intensitet
;
forsiktig
(1)
Døme
symptoma var milde
;
tablettane gjev berre milde biverknader
brukt som
adverb
dette var overraskande, for å seie det mildt
;
du ser mildt sagt trøytt ut
godlynt, venleg, varsam
Døme
vere mild i blikket
;
han snakka med mild stemme
skånsam, overberande, ikkje streng
Døme
ein mild dom
;
ho styrte med mild, men bestemt hand
om vêr, klima: som ikkje er kaldt, men heller ikkje særleg varmt
Døme
mildt vêr
;
ein mild vind
brukt i utrop
Døme
du milde himmel!
milde moses!
milde måne!
gjevmild, rundhanda,
raus
(
2
II
, 1)
Døme
donasjon frå ei mild stifting
Faste uttrykk
milde gåver
rause gåver (til velgjerdsføremål)
vere avhengig av milde gåver frå private
Artikkelside
sus og dus
Tyding og bruk
munter hyggje
;
turing, festing
;
Sjå:
dus
Døme
leve i sus og dus
Artikkelside
Forrige side
Side 1 av 2
Neste side
Resultat per side:
10
20
50
100