Avansert søk

3 treff

Nynorskordboka 3 oppslagsord

unnskyld

interjeksjon

Opphav

imperativ av unnskylde

Tyding og bruk

  1. brukt for å seie seg lei for noko og be om orsaking;
    Døme
    • det var dumt gjort av meg. Unnskyld!
    • unnskyld at eg er så sein
  2. brukt (høfleg) for å be om merksemd;
    Døme
    • unnskyld, er plassen ledig?

unnskylde

unnskylda

verb

Opphav

etter lågtysk entschulden ‘frita for skuld’

Tyding og bruk

  1. be om orsaking for;
    jamfør unnskyld
    Døme
    • unnskylde framferda si;
    • ho unnskylde seg med at ho vart borthefta
  2. gje gode grunnar (for noko negativt);
    Døme
    • urettferdige styresmakter unnskylder ikkje valdelege opprør

forstyrring

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

Døme
  • unnskyld forstyrringa;
  • forstyrringar på linja;
  • forstyrring av blodtilstrøyminga