Gå til hovudinnhald
Tilgjenge
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillingar
Kontakt oss
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Vanleg søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøygde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjonar
konjunksjonar
subjunksjonar
interjeksjonar
Nullstill
Listevisning
Søkjehjelp
62 treff
Nynorskordboka
62
oppslagsord
storfe
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
større husdyr, særleg ku og okse
;
jamfør
småfe
og
fjørfe
Artikkelside
storfekjøt
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
kjøt av
storfe
(nytta som menneskeføde)
Artikkelside
storfehald
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
det å halde
storfe
Artikkelside
småfe
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
sauer og geiter
;
til skilnad frå
storfe
og
fjørfe
Døme
drive med småfe og høner
Artikkelside
telemarksfe
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
rase av
storfe
med raude eller droplete sider, kvit rygg og lange horn
Døme
telemarksfe er den eldste storferasen i Noreg
Artikkelside
tamfe
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
storfe
som blir brukt som husdyr til mjølk- og kjøtproduksjon
;
jamfør
tam
(1)
;
Bos taurus
Artikkelside
bringe
1
I
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
bringa
Tyding og bruk
fremste del av brystet på visse dyr
Døme
skotet råka bjørnen i bringa
kroppsdel mellom hals og bukhole på menneske
;
bryst
(1)
;
brystkasse
(1)
Døme
ha vondt i bringa
;
vere brei over bringa
;
ha hår på bringa
i overført tyding:
hjarte
(2)
,
hug
(
1
I
, 1)
Døme
bli varm i bringa
;
ord som svir i bringa
kjøt av brystet på dyr
Døme
bringe av storfe
del av klesplagg som dekkjer brystet
Døme
ei sølje i bringa på halskledet
Faste uttrykk
falle tungt for bringa
ha motvilje mot
;
falle tungt for brystet
slå seg for bringa
uttrykkje sorg eller anger ved å slå knyttneven mot brystet
;
slå seg for brystet
(1)
dei reiv seg i kleda og slo seg for bringa
uttrykkje at ein er tilfreds med seg sjølv
;
slå seg for brystet
(2)
dei slår seg for bringa og påstår at dei er best
slå seg på bringa
uttrykkje styrke og sjølvtillit
;
slå seg på brystet
dei kan slå seg på bringa etter nok ein siger
Artikkelside
tunge
1
I
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
tunga
;
samanheng
med
latin
lingua
‘tunge, språk’
Tyding og bruk
beinlaust, muskuløst organ i munnhola hos menneske og dyr
Døme
sleikje med tunga
;
(kunne ha) bite seg i tunga
–
til dømes
med det same ein har sagt noko ein angrar
på
eller
av dyr,
mellom anna
som matrett:
torsketunge
;
smørbrød med tunge
–
til dømes
av storfe
om tunga som talereiskap:
eg vil ikkje ta ordet på tunga
;
ha skarp tunge
;
tøyme tunga si
;
vonde tunger (seier at …)
–
folk som sladrar og vil sverte ein
språk
,
tungemål
Døme
framand tunge
;
norsk tunge
;
dansk tunge
–
nordisk språk i mellomalderen
noko som liknar ei
tunge
(
1
I
, 1)
Døme
bretunge
;
eldtunge
;
landtunge
;
tiriltunge
;
breen endar i ei tunge nedover dalen
;
kjolen hadde tunger i halslinninga
;
tunge i ein pens
–
rørleg skjenedel i sporveksel
;
tungene på bekaren
;
tunga i kilenota
visar på vektskål
flyndrefisken
Solea solea
Faste uttrykk
ha på tunga
hugsar (noko) nesten, skulle til å seie (noko)
eg har det på tunga
halde tunga beint i munnen
konsentrere seg for å halde jamvekta, passe på at alt går rett føre seg
rette tunge
strekkje ut tunga som uttrykk for vanvørdnad eller hovmod
tale i tunger
under religiøs ekstase tale språk ein ikkje har lært og som må tolkast for tilhøyrarane
tale med to tunger
seie snart det eine, snart det andre
;
seie motstridande ting
tunga på vektskåla
det som kan avgjere ei sak
han røysta nei og vart tunga på vekstskåla
Artikkelside
stut
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
stútr
, opphavleg ‘dyr med avstumpa horn’
Tyding og bruk
hanndyr av storfe
;
okse
(1)
Døme
ale opp stutar til slakt
Faste uttrykk
dum som ein stut
svært dum
Artikkelside
stolpe
1
I
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
stolpi
Tyding og bruk
(fastståande) stokk
;
påle, tjukk stong
Døme
gjerdestolpe
;
grindstolpe
;
lyktestolpe
;
telefonstolpe
;
bruke berre impregnerte stolpar
målstong
skotet gjekk i stolpen og inn
loddrett stokk i bindingsverk
svalvegger av stavverk med dekorativt utforma stolpar på hjørna
oppståande stykke,
til dømes
merke i ei uniformslue, søyle i eit diagram, loddrett strekfigur i stoff, hekle-
eller
strikkearbeid
Døme
ei skjorte med stolpe i halsen
(ledd som er ei) måleining i målband brukt på storfe
Døme
ein stolpe er
¹⁄₃₂
av ei alen
Artikkelside
1
2
3
4
5
6
7
Forrige side
Neste side
Forrige side
1
2
3
4
5
6
7
Neste side
Resultat per side:
10
20
50
100