Avansert søk

Eitt treff

Nynorskordboka 47 oppslagsord

snor 1

substantiv hokjønn

Opphav

kanskje frå lågtysk

Tyding og bruk

tynt tau, (tjukk) tråd;
Døme
  • klessnor;
  • mursnor;
  • snorene på uniforma;
  • dra i snora på vassklosettetløyse ut vasstraumen

sno 2, snoe

snoa

verb

Tyding og bruk

  1. blåse veikt, men kaldt og bitande
    Døme
    • det snoar frå elva
  2. nase, snuse etter noko

tråd

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt þráðr; samanheng med dreie

Tyding og bruk

  1. svært tynn snor av (tvinna) tekstil, av kunstfiber eller av anna materiale;
    trådforma tåg, fiber eller liknande
    Døme
    • sy med nål og tråd;
    • træ i tråden
  2. samanheng, samsvar;
    jamfør raud
    Døme
    • eg finn ingen tråd i framstillinga;
    • gå som ein raud tråd gjennom boka

Faste uttrykk

  • henge i ein tynn tråd
    om tiltak, prosjekt eller liknande: berre så vidt kunne bergast
  • i tråd med
    • falle, vere i tråd med (reglane, vedtaket, synspunkta)samsvare med
  • knute på tråden
    usemje mellom vener, kjærastar, partnarar eller liknande;
    mellombels uvenskap
    • det er knute på tråden mellom familiane;
    • diplomatiske knutar på tråden
  • lett på tråden
    erotisk lauslynt
  • miste tråden
    kome ut av samanhengen, gå surr
  • på tråden
    i andre enden i ein telefonsamtale
  • samle trådane i ei hand
    dirigere alle ledda i ei verksemd e l
  • slå på tråden
    ringje opp, telefonere
  • ta opp att tråden
    halde fram med hovudemnet i eit foredrag e l etter eit sidesprang
  • trekkje i trådane
    dirigere noko utan å ha ein synleg framskoten plass
  • trekkje tråd
    lage, forme metalltråd i ymse dimensjonar
  • utan ein tråd
    heilt naken

oter

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt otr

Tyding og bruk

  1. rovdyr i mårfamilien som lever ved og i vatn;
    Lutra lutra
  2. fiskereiskap laga av ei fjøl som dreg ut ei snor med fortaumar
    Døme
    • fiske aure med oter

hovel

substantiv hokjønn

Opphav

av norrønt hefja ‘heve’

Tyding og bruk

i veving: tråd eller snor av metall, glas eller bomull brukt til å heve og senke renninga (2 som er tredd gjennom eit auge på midten

olreip

substantiv inkjekjønn

Opphav

av ol

Tyding og bruk

band, snor av reimar;
lêrreip

sprellemann

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

dokke, figur som kan røre på lemene når ein dreg i ei snor

snublesnor

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

snor som løyser ut ein alarm og liknande når nokon kjem borti henne

lasso

substantiv hankjønn

Opphav

gjennom spansk lazo; frå latin laqueus ‘snare, snor’

Tyding og bruk

langt kastetau med rennelykkje til å fange inn dyr med
Døme
  • kaste lasso

loddsnor

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

snor med lodd (1, 2) i enden