Avansert søk

Eitt treff

Nynorskordboka 6 oppslagsord

kulde

substantiv hankjønn eller hokjønn

Opphav

norrønt kuldi

Tyding og bruk

  1. det å vere kald;
    låg temperatur;
    kaldt vêr
    Døme
    • frost og kulde;
    • 20 graders kulde
  2. avvisande haldning;
    mangel på varme (1, 2);
    Døme
    • vere omgjeven av kulde;
    • bli møtt med kulde

nomen 2

adjektiv

Opphav

norrønt numinn ‘fråteken’, av nema ‘ta’

Tyding og bruk

stiv, til dømes av frost, pårøyning eller redsle;
lamma
Døme
  • tærne var heilt nomne av kulden;
  • bli nomen i eine sida etter eit slag;
  • bli nomen av redsle

hire

hira

verb

Opphav

norrønt híra

Tyding og bruk

  1. stå gjerandslaus og gape
    Døme
    • hire ut tida
  2. stå samankropen i kulden
    Døme
    • hire og fryse
  3. hangle, vere sjukleg;
    vere slapp, utmødd (etter eit krafttak)
    Døme
    • gå og hire

vrine

vrina

verb

Opphav

jamfør norrønt reini ‘hest’; samanheng med vrinske

Tyding og bruk

  1. kneggje kvast
    Døme
    • hesten vrin til merra
  2. lyfte nasen og øvreleppa;
    flekkje tenner
    Døme
    • vrine av det sure eplet;
    • hesten vrein på nosa
  3. gjere vondt;
    Døme
    • kulden vrin i nasen

vibrere

vibrera

verb

Opphav

latin vibrare

Tyding og bruk

svinge att og fram i små dirrande rørsler;
Døme
  • telefontrådane vibrerte i kulden;
  • kjenne korleis nervane vibrerer

varmar

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

innretning, plagg som varmar (opp) eller held kulden ute
Døme
  • vassvarmar;
  • øyrevarmar