Gå til hovudinnhald
Tilgjenge
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillingar
Kontakt oss
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Vanleg søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøygde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjonar
konjunksjonar
subjunksjonar
interjeksjonar
Nullstill
Listevisning
Søkjehjelp
2 treff
Nynorskordboka
2
oppslagsord
genuin
adjektiv
Vis bøying
Uttale
genu-iˊn
Opphav
frå
latin
‘medfødd, ekte’
;
av
genus
Tyding og bruk
ekte
(
2
II)
,
uforfalska
;
medfødd
,
opphavleg
,
naturleg
Døme
genuin dialekt
;
genuin uttale
;
genuin interesse
Artikkelside
alvorleg
adjektiv
Vis bøying
Uttale
alvoˊrleg
Tyding og bruk
som syner eller uttrykkjer eins sanne, genuine mål eller meining
;
verkeleg
,
ærleg
Døme
eit alvorleg forslag
brukt som adverb:
meine det alvorleg
;
ikkje ta ein alvorleg
som er prega av
alvor
(2)
og
vyrdnad
;
stø
(
3
III)
,
streng
(
2
II)
,
alvorsam
Døme
ein alvorleg mann
;
eit alvorleg tema
;
snakke med alvorleg stemme
brukt som adverb:
sjå alvorleg på nokon
som kan få store, negative følgjer
;
lagnadstung
;
farleg
Døme
ein
alvorleg
sjukdom
;
ei
alvorleg
sak
;
ei alvorleg ulykke
brukt som adverb:
vere alvorleg skadd
graverande
, stor
Døme
ein alvorleg påstand
;
gjere ein alvorleg feil
;
ha alvorlege bekymringar
Artikkelside