Artikkelside

Nynorskordboka

stø 3

adjektiv
Bøyningstabell for dette adjektivet
eintalfleirtal
hankjønn /
hokjønn
inkjekjønnbunden form
støstøttstøstø
støestøe
Bøyningstabell for dette adjektivet (gradbøyning)
gradbøying
komparativsuperlativ
ubunden form
superlativ
bunden form
støarestøaststøaste

Opphav

norrønt -stǿðr i samansetningar som hugstǿðr ‘som ein støtt tenkjer på’

Tyding og bruk

  1. som står eller kviler fast og godt;
    til skilnad frå ustø, vaklande
    Døme
    • ikkje vere heilt stø på føtene;
    • stø som fjell;
    • kirurgen må vere stø på handa
    • brukt som adverb:
      • stå støtt i vinden
  2. som er påliteleg og solid;
    Døme
    • ein stø og påliteleg arbeidskar
  3. som ikkje er i tvil;
    Døme
    • vere stø i engelsk;
    • vere stø på trygg bruk av båt
  4. Døme
    • ein stø bris frå sør;
    • halde stø kurs;
    • ein stø tendens